Advertisement
Annamette Fuhrmann inviterer til en underholdende og inspirerende aften med menodramatisk akuthjælp til alle os, der er klar til at flytte i skoven (hvor vi kan svede i fred). Er du uforberedt, panikslagen, hårdt ramt eller bare nysgerrig på hvordan du kommer styrket igennem den her fase af livet - så er denne aften lige noget for dig.Du er ikke alene
På sin populære Instagram-profil @fuhrmannshedetur deler Annamette alt om overgangsalderen. Både det alvorlige, det triste, det skæve og de sjove sider af overgangsalderen. Men nu skal vi også mødes i virkeligheden, stå sammen og finde gensidig inspiration til at tackle dét, der immervæk rammer halvdelen af verdens befolkning og desværre stadig er tabuiseret og underprioriteret som samtaleemne (og det skal vi lave om på!).
Akuthjælp til overgangsalder-rage
Annamette har været rasende over manglen på information, åbenhed og viden om den del af et kvindeliv, der kan påvirke os i rigtigt mange år. Vred over lægernes ikke-hjælp, omgangskredsens manglende forståelse og sin egen afmagt. Annamette har derfor samlet sine allerbedste råd, erfaringer og tåkrummende anekdoter og er klar til at dele dem med dig denne aften.
Du kan blandt andet se frem til følgende emner:
Hvorfor taler vi ikke mere om overgangsalderen?
Hormoner og hukommelse
Annamettes 10 bud til overgangsalderen
Hvad ville jeg gerne have vidst før overgangsalderen startede
Farvel tabu
Hvad sker der med hjernen i overgangsalderen?
Fællessang
Annamettes bedste råd:
“Lær at give slip. Du er i en periode af dit liv, hvor der skal skiftes fokus og gives slip. Det, der var, kommer aldrig tilbage, men der er noget smukt over et blankt stykke papir, og du bestemmer helt selv, hvad der skal på det. Brug dine søvnløse nætter til at drømme og lægge planer, for det er din overgangsalder – du bestemmer.”
Vi ses!
Om
Annamette er journalist, radiovært, forfatter og udråbt klubleder af Danmarks største Menopause Community på Instagram @fuhrmannshedetur.
-----------------------------------------
Program:
17.00 Ankomst og fællesspisning (for spisende gæster)
18.00 Dørene åbner for øvrige gæster
19.00 Foredraget begynder
-----------------------------------------
Fællesspisning (tilkøb)
Gør aftenen ekstra hyggelig ved at starte med fællesspisning, inden foredraget går i gang.
Når du køber en madbillet, bliver du en del af en uformel middag ved langborde, hvor maden serveres som dele-mad direkte på bordet. Det skaber en varm atmosfære og giver mulighed for at dele oplevelsen med både venner og nye bekendtskaber.
Vores køkken tager udgangspunkt i de danske sæsoner, men lader sig inspirere af smage og retter fra hele verden. Vi laver mad, som vi selv elsker at spise, og lader ofte personlige oplevelser og rejser være en del af menuens inspiration. Alt er lavet fra bunden, og menuen varierer fra gang til gang – men du kan altid glæde dig til mindst tre forskellige retter, rigelige portioner og noget for enhver smag.
Vi tager naturligvis hensyn til almindelige allergier, så længe vi kender dem på forhånd, og der er altid mulighed for et vegetarisk alternativ.
Pris: 250,- pr. person
-----------------------------------------
Praktisk info:
U-nummererede siddepladser
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Væveriet, Dalbygade 40D, 6000 Kolding, Danmark, Kolding, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







