Advertisement
Den svenske kvartet Girl Scout balancerer mellem jazzrødder og støjende indieintensitet, når de med selvsikkerhed stiller sig op på scenen. Bandet blev dannet på Royal College of Music i Stockholm, hvor fire studerende fandt fælles fodslag i en forkærlighed for både følsomme melodier og støjende guitarmure. Hvad der begyndte som et jazzduo-projekt med Beatles- og Bacharach-covers, voksede hurtigt til et originalt bandunivers, der emmer af ungdommelig energi og eksistentiel længsel.Med debutalbummet Brink står Girl Scout på tærsklen til noget større. Brink er et album, der spejler den moderne generations rastløshed midt i en verden, der føles, som om den er ved at vælte. Bandet beskriver albummet som en form for selvmedicinering mod virkeligheden; en musikalsk ventil for både tvivl og håb. Deres lyd bevæger sig mellem luftig nostalgi og forvrænget eufori, og live forvandler de længsel til katarsis. Netop den forvandling kan du glæde dig til at opleve, når Girl Scout bringer deres intense og ærlige indierock til Phono.
Why Sun
Med et kækt blend af skarp indierock, støvede beats og noise punk, bryder Why Sun gennem lydmuren på deres seneste EP “BUZZIN”, udgivet gennem pladeselskabet Vasen. Why Sun er lige nu i fuld gang med nyt album der lander til efteråret. Der vil blive spillet en masse nye sange til deres liveshow som giver en direkte indgang til et råt, primal og dragende univers, hvor punkscenens intensitet møder ravekulturens puls. Publikum kan forvente et råt, energifyldt og forfriskende rockshow.
Advertisement
Event Venue
Mejlgade 53, 8000 Aarhus C, Danmark, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.









![[Ekstra ekstrakoncert] Ulige Numre \/ TRAIN \u2013 *UDSOLGT*](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czEvYmFubmVycy9kMDFkZjNkMDEzZDFjMTY1MTA3MmUyMjI1ODY3MmYwYjFkMDExNDUzZmZlNzkxOWMyODI4YTdmNzc5MGNhZDQyLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kYzE4MTgxOS1nbWlyP3Y9MTc3NDg2MDAwOA.avif)

