Advertisement
Klar til fyraften?Weekenden banker på og vi slår dørene op til årets sidste fredagsbar i villaens herskabelige rammer. Der er fri entré, når vi fejrer afslutningen på endnu en veloverstået arbejdsuge - denne gang med hjemmelavet gløgg, lune æbleskiver og kunstneriske indspark. Som altid kan du opleve et kurateret indslag i skæringspunktet mellem koncert, performance og installationskunst – og få nye vinkler på din fredag eftermiddag. Vi ses til årets sidste fyraften!
Denne fredag fejrer vi vintersolhvervets komme, når kunstner Ellen Ahnfelt-Rønne og vokalgruppen Ilinx inviterer til mørkefest. I villaens rustikke omgivelser markerer vi årets (næst)korteste dag med fællessang, ritualer og knitrende bål.
Om vinteren synger vi salmer som B.S. Ingemanns ‘I sne står urt og busk i skjul’, hvor lys og mørke sættes op mod hinanden – og lyset sejrer til sidst. Mennesket har altid søgt lyset, men måske er tiden kommet til også at søge mørket? Vi hylder den kraft, ro og styrke, der findes i mørket, og søger en balance mellem de to poler, lys og mørke.
Kom med til en stemningsfuld eftermiddag uden Jesus og nisser, men fyldt med urnordisk atmosfære. Med fugleskrig og toner fra Højskolesangbogen, oplæsning og fællessang skaber vi en stund for fordybelse og nærvær i årets mørkeste tid.
Arrangementet er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.
fyraften: fællessangsritual for vintersolhverv
Fredag 20/12-24 kl. 16.00 - 19:00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: Fri entré
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Krausesvej 3, 2100 Copenhagen, Denmark, Krausesvej 3, 2100 København Ø, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark