Advertisement
VELKOMMEN TIL INDIE NIGHT! En ung flok alternativepoprock-hoveder fordelt over to bands indtager Operaen på Christiania for at party hårdt til langt ud på natten. Der vil blive danset og headbanget, alle følelser vil føles. Kom og join._________________________________
Entré: 45kr
Døre: 21.00
This Never Happened: 22.00
Fusia: 23.15
DJ Tzatzik: 00.30
_________________________________
THIS NEVER HAPPENED
To-mandsbandet This Never Happened shanghai'er jer med ind i et følsomt indiepop/rock-kompleks fyldt med historier om kærlighed, frygt, håb, angst, fortvivlelse, trauma… alt det gode. Bandet blev dannet sidste år og udgav i vinteren deres demotape; det består af David Speyer (vokal/keys) og Aksel Ro (guitar). Musikken de vil spille for jer er så sårbar at det næsten er masochistisk. De elektroniske rytmer, atmosfæriske synths, og den intime harmoniske guitar som en gang imellem eksploderer i røvsparkende overdrive, vil med garanti tage jer med på en episk odyssé som er den komplette moderne rockoplevelse.
_________________________________
FUSIA
Forestil dig at du danser igennem en blomstermark på en varm sommeraften, mens neonlys og discokugler langsomt erstatter det naturlige landskab. Indiepoptrioen Fusia blander det organiske og det kunstige, hvilket resulterer i en retro-80’erinspireret lyd i en moderne pop-produktion. Mange af sangene er samfundskritiske og omhandler emner som mobning, LGBTIQA+, alkoholkultur og klima, men er samtidig dansevenlige, og bandet er ikke bange for at udfordre deres lyd. Navnet Fusia er desuden inspireret af bandets lydbillede. Det kommer fra blomsten fuksia, som på den ene side ser kunstig ud, selvom den er naturlig. Trioen består af Kristoffer Rander (vokal), Mads Appel (bas) og Simon Jepsen (synth). Fusia udgiver deres debutalbum til september.
_________________________________
DJ TZATZIK
Festen stopper ikke der, for DJ Tzatzik + special guests vil sørge for at der kan danses til langt ud på natten.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Operaen Christiania, Pusher st.,Copenhagen, Copenhagen , Denmark