Advertisement
Fried Okra kommer igen til Oslo efter en god modtagelse til koncerten i efteråret 23. Det bliver godt at varme den kolde norske vinter op med lidt swamp blues og det der ligner.Fried Okra skriver og spiller "københavnsk bluesy stuff" - autentisk, selvskreven blues og roots. Musikken spilles med kærlighed til den enkle, rå blues fra USA, mens Fried Okras tekster ofte har en blanding af selverkendelse og selvironi. “Unhesitatingly recommended to all who like beautifully crafted, lyrically rich, blues songs,” skrev Blues in Britain om Fried Okras album “Doing It Right” fra 2020, der også blev nomineret til Årets Bluesalbum I 2021.
Morten Lunn(gui/voc) er i front for det sublime makkerpar Thomas Crawfurd(tr) og Anders Wallin(b), som ofte supplerer forsangerens leadvokal. Som en af de nok få på dansk grund spiller Morten Lunn også på den enstrengede diddley bow.
Live har trioen gjort opmærksom på sig selv på den europæiske bluesscene med en 2.plads til European Blues Challenge 2018, nominering til DMA Blues’ BluesLive-pris i 2021 og koncerter i Tyskland, Norge, Sverige og Finland.
Fried Okra var i starten stærkt inspireret af Mississippis Hill Country Blues. Men bandet i dag har mange forbilleder - både ældre bluesmænd som R.L Burnside og John Lee Hooker, swamprockeren Tony Joe White, nutidige bluesvirtuoser som Corey Harris, americana-sangerinden, Lucinda Williams eller legenden Bob Dylan.
Mads Kornum fra Side 33 skrev om Fried Okras musik:
”…som at sidde i et smukt gammelt godstog, hvor der både er blues, roots og trio-rock med som passagerer."
www.friedokraband.dk
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Oslo Bluesklubb, Youngstorget 3,Oslo, Norway
Tickets