Advertisement
MIDT I DET GRØNNE HØRSHOLM GEMMER LANDSKABET PÅ HISTORIER, DER RÆKKER LANGT TILBAGE – TIL EN TID MED BORGE, RIDDERE OG STORMÆND.Tag med forfatter Malene Rossau på kulturvandring i Hørsholm Slotshave søndag d. 14. juni. På vandringen bevæger vi os gennem århundreder fra middelalderborg til barokslot og videre til den grønne have, som i dag er en del af hverdagen i Hørsholm.
Slotshaven er ikke bare et grønt åndehul, men et historisk rum, hvor arkitektur, natur og menneske altid har været tæt forbundne. Et samspil, som stadig præger stedet i dag. Her blev landskabet brugt til forsvar, til iscenesættelse og til magt – og senere til nydelse, rekreation og fællesskab.
Historien synes næsten at ånde os i nakken, når vi ser sporene fra fortiden i terrænet, og når vi forestiller os adelige ryttere komme ridende gennem skoven, fulgt af deres tro væbnere. Vi står, hvor voldgrave og bygninger engang formede landskabet, og hører om stormænd, konger og dronninger, der satte deres aftryk på stedet.
Undervejs tager vi blandt andet til borgfest i middelalderen, hører om jagtlandskaber og om barokkens scenografiske sanseoplevelser, hvor arkitektur og natur blev formet med symmetri og pragt, så man næsten troede, man befandt sig i en fortryllet verden
Dato: Søndag d. 14. juni, kl. 14.00-15.15
Mødested: Starten af Kirke Allé (overfor parkeringen v/Ridebanen)
Længde og varighed: 1,4 km, ca. 75 min.
Husk: gode gå-sko til græs/grus etc.
Børn: Turen er egnet for ældre børn fra ca. 15 år.
Hunde: Rolige hunde i snor er velkomne.
Godt at vide: Ingen toiletter i umiddelbar nærhed af slotshaven – Nærmeste mulighed er i bymidten.
Find flere vandringer her: www.kulturvandringer.dk
Advertisement
Event Venue
Starten af Kirke Alle, Hørsholm (overfor Ridebanen), Hørsholm, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.


