Advertisement
Endelig har vi fundet en dato for at Randi kommer på besøg igen. Dette foredrag glæder jeg mig personligt rigtigt meget til, da det er en af mine yndlings nørdeområder - Hvordan træner vi sunde og stærke heste, der kan holde til at gå til ridning og jeg ved Randi har rigtig mange guldkorn at dele ud af. Foredraget bliver holdt hos Heste-Dyrlægen
Adresse: Lundbjerggaard, Åbakkevej 11B, 4130 Viby Sjælland
Dato: 23. marts 2025
Tid: Kl. 13.00
Pris: 150 kr. indbetales på Mobilepay 75080 - Husk at skrive "Foredrag" og antal personer. Max 40 pladser.
Der vil blive serveret kaffe/the og kage.
Dette skriver Randi selv om foredraget:
I dette foredrag får du mulighed for at dykke ned i viden om hestens biomekanik, med fokus på hestens krops opbygning, funktion og sunde bevægelse.
Dette foredrag er for dig, der gerne vil blive klogere på hestens biomekanik. Vi taler også om hvordan du kan bruge denne viden til at få en sundere og stærkere hest. Vi kommer eksempelvis til at arbejde med: hestens skelet og musklernes funktion, hvordan man får hesten til at arbejde med løftet ryg, hvilke muskler der bør arbejde når hesten arbejder sundt, og hvordan man engagere disse. Vi kommer til at arbejde med hestens balance, både vertikalt og horisontalt, hvilke udfordringer det kan give når der er ubalance og hvordan de løses. Vi kommer til at kigge på hestens gangarter og hvordan disse påvirkes af funktionen i dens krop.
Med disse redskaber vil jeg ruste jer til selv at analysere jeres hests bevægelser og muskelsætning, og vurdere hvor I bør sætte ind i træningen. Al formidlingen vil have fokus på hensyntagen til hestens fysiske og mentale formåen.
Randi Frost:
Jeg er uddannet biolog og Blueberry Hill Basisinstruktør og træner og Centreret Ridning level 1 instruktør. Jeg brænder for at skabe et godt og positivt samspil mellem hest og rytter. Hestevelfærd, vidensbaseret træning og rideglæde er centrum i al min formidling. Jeg ønsker at hjælpe ryttere til forståelse for hestens biomekanik og hvordan vi kan træne med fokus på at gøre vores heste sundere og stærkere.
Foredraget vil indeholde ca halvanden times teori, med efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål og diskutere cases.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Åbakkevej 11B, 4130 Viby, Denmark, Åbakkevej 11B, 4130 Viby Sjælland, Danmark,Viby, Roskilde, Denmark