Advertisement
Lørdagslarm i Lergravparken kan denne eftermiddag byde publikum på et helt forrygende line-up bestående af tre fantastiske kunstnere: Falderebet, Going For The One og Astrid Maaloe.Koncerterne afholdes på boldbanen i Lergravsparken, og der er gratis adgang. Lørdagslarm i Lergravsparken bliver støttet af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.
FALDEREBET
Den anmelderroste rock-kvartet Falderebet kommer med et udtryk, der er potent, melodiøst og insisterende, og bandet består af profilerede og erfarne musikere fra den københavnske undergrund.
Som en musikalsk eksponent for ’Nordic Noir’, tager Falderebet udgangspunkt i støjrock. I front står sanger og sangskriver Bo Bech Arvin med et personligt tekstunivers på dansk, der kredser om de eksistentielle kriser og udfordringer, der ofte rammer os midt i livet.
En fast følgerskare og en massiv tilstedeværelse på livescenerne – både på headlinertour og som support for Magtens Korridorer – har givet Falderebet et velfortjent ry som et af de bedste livebands på DKs rockscene.
GOING FOR THE ONE
Going for The One er et energifyldt rockmix, bestående af Laura Pold, Lise Lotte Elmelund og Mia Olsen. Trioen kombinerer old-school og progressiv rock i et moderne 2024-twist. Musikken er både rå, skrøbelig, energisk og gennemsyret af en feminin styrke.
Sangene er råt for usødet og inviterer lytteren på en følelsesmæssig rejse, der udforsker livets lyse og mørke sider. Med tekster, der går tæt på, deler bandet personlige oplevelser med bl.a. døden, psykisk sygdom og den kærlighed, der aldrig blev.
Siden trioens start i 2020 har de udgivet flere anmelderroste singler og en EP. De har i indeværende år lanceret “You & I” som den første single fra deres kommende debutalbum, samt den opfølgende single, som hedder “Unpredictable”.
LØVEHJERTE
LØVEHJERTE er sange om de øjeblikke i livet, der føles allermest intense - på ondt og på godt. Sangene er skrevet og komponeret af forsanger Astrid Maaløe. Selvom LØVEHJERTE er inspireret af mange forskellige kunstnere og genrer kan man genkende musikken på dens tydelige stemninger, sårbare og præcise tekstunivers og Astrids nærværende udtale af sproget. Når man lytter til LØVEHJERTES musik kommer man i tanke om kunstnere som Guldimund, Lea Eydbjørg, Marie Key, Hugorm og Sys Bjerre.
LIVE
LØVEHJERTE har udgivet to singler i samarbejde med producer Joachim Ersgaard på Medley Studios og er i færd med at forberede udgivelsen af to popsingler mere. Herudover er LØVEHJERTE mentee hos sangskriver Marcus Winther-John. ”Fugl Flyver Mod Ruden” og ”Uldtøj I Regn”, udgivet hhv. september 2024 og februar 2025, har opnået bl.a. masser af airplay på P4, at komme på New Music Friday på Spotify samt god omtale hos musikanmeldere på sociale medier såsom musicandconcertxp.
Astrid har spillet flere solokoncerter, senest på Blågårds Apotek, og har flere på programmet. Ved koncerten i Lergravsparken 24. maj får LØVEHJERTE som duo premiere. Her vil guitarist Jakob Wendt spille med for første gang.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Østrigsgade 73, Copenhagen, Denmark, Østrigsgade 73, 2300 København S, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark