Advertisement
𝐄𝐧 𝐬æ𝐫𝐥𝐢𝐠 𝐬𝐚𝐦𝐭𝐚𝐥𝐞 𝐨𝐦 𝐃𝐚𝐠 𝐇𝐚𝐦𝐦𝐚𝐫𝐬𝐤𝐣ö𝐥𝐝23. marts kl. 19:00 i Vor Frelsers kirkerum
Forfatter og journalist Katarina Lewkovitch og sognepræst ved Sankt Mariæ kirke Jesper Fich.
Samtalen varer ca. 1 time, der er fri entré til arrangementet.
Efter samtalen er der mulighed for at stille spørgsmål.
____________________________________
I år træder Vor Frelser kirke i fodsporene på den svenske diplomat og forfatter Dag Hammarskjöld som del af årets påskeprogram - det første stop på denne vandring, bliver en særlig samtale mellem forfatter og journalist Katarina Lewkovitch og sognepræst ved Sankt Mariæ kirke på Frederiksberg Jesper Fich.
Sammen vil de udforske Hammarskjölds Vejmærker som spirituelt værk i en særlig samtale i Vor Frelsers kirkerum.
Samtalen vil tage udgangspunkt i Hammarskjölds offertanke, og hans forhold til sin, til mange i både hans samtid og eftertids overraskelse, stærke kristne tro.
𝐇𝐯𝐨𝐫 𝐛𝐞𝐠𝐲𝐧𝐝𝐭𝐞 𝐯𝐞𝐣𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐕𝐞𝐣𝐦æ𝐫𝐤𝐞𝐫?
Da Dag Hammarskjöld døde i 1961, gav det rystelser ud over hele verden. Han var FN’s anden generalsekretær, og
han havde fået organisationen til at spille en væsentlig rolle. Det var mens den kolde krig var allermest indædt.
Kort efter udkom de notater, han havde skrevet til sig selv.
Han kaldte dem for Vejmærker. Hvis hans dramatiske død rystede verden, udløste hans bog et jordskælv. I mange lande i den vestlige verden, havde den intellektuelle elite for længst kvittet den kristne tro. Og nu fremstod Dag Hammarskjöld som en dyb kristen mystiker. Han berørte spørgsmål som angår alle ubetinget: ensomhed, søgen efter meningen med at være menneske, tjeneste, magt og offer.
”Bed til, at din ensomhed bliver sporen til, at du finder noget at leve for, stort nok til at dø for.” skrev han til sig selv.
Han rører ved essensen af den kristne forståelse af mennesket. I efterfølgelsen af Kristus at give sig selv hen i frihed og i kærlighed.
___________________
Forfatter og journalist 𝐊𝐚𝐭𝐚𝐫𝐢𝐧𝐚 𝐋𝐞𝐰𝐤𝐨𝐯𝐢𝐭𝐜𝐡 er ansat på DR P1 og laver radio om tro og eksistens, bl.a. radioprogrammet Audiens.
Ud over dette er hun uddannet organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og forfatter til flere bøger.
𝐉𝐞𝐬𝐩𝐞𝐫 𝐅𝐢𝐜𝐡 er ansat som sognepræst ved Sankt Mariæ kirke, romersk-katolsk sognekirke på Frederiksberg. Han er også forfatter til flere bøger, og til forordet i den danske oversættelse af Vejmærker.
________
Ud over en særlig samtale, kan du som del af vores Dag Hammarskjöld vandring opleve årets langfredagshøjmesse med deltagelse af både sognepræst Susanne Møller Olsen og sognepræst ved Sankt Mariæ kirke Jesper Fich, samt med uddrag af Dag Hammarskjölds tekster fra Vejrmærker som musikalske værker skabt af organist Peter Navarro-Alonso.
Derudover optræder Vor Frelsers Vokalensemble anden påskedag med en Dag Hammarskjöld inspireret korkoncert "I solstormen alene" - med musik af Stéfan Arason og Peter Navarro-Alonso samt oplæsning af Dag Hammarskjölds tekster ved sanger Rasmus Ruge.
Advertisement
Event Venue
Sankt Annæ Gade 29, 1416 Christianshavn, Denmark, Sankt Annæ Gade 5, 1416 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











