Advertisement
Invitation til alle universitetsstuderende fra Udenrigsministeriet og Eu CareersNu er der åbnet der for tilmelding til udvælgelsesprøven for ansættelse ved EU’s institutioner – Generalist Concours (AD5)
Kom og hør mere:
Onsdag den 4. marts på AU
Her vil Casper Ristorp Thomsen, ambassaderåd ved EU-repræsentationen i Bruxelles og Professor Jens Blom Hansen fortælle om udvælgelsesprøven, træning og arbejdsforholdene som EU-embedsmand.
Du har mulighed for at få besvaret alle dine spørgsmål, og der vil være kaffe og kage.
Det vil finde sted i auditorium A1- bygning 1333, lokale 107
***
Hvis du ønsker en international karriere og at bidrage til at løse udfordringer og problemstillinger med stor betydning for Europas og Danmarks fremtid, så er en karriere i EU en oplagt mulighed. EU’s udvælgelsesprøve giver adgang til en karriere i alle EU’s institutioner – fx Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, EU-Domstolen eller i en af EU’s udenrigstjenestes dele-gationer verden over.
Hvis du består udvælgelsesprøven, vil du få adgang til at kunne søge fastansættelse i EU’s insti-tutioner i en række år. Udvælgelsesprøven er altså også en mulighed for dig, der kunne være nysgerrig på en karriere i EU’s institutioner i fremtiden. Alle ansøgere skal have færdiggjort en bachelorgrad senest d. 30. september 2026 og kunne tale mindst to officielle EU-sprog, fx dansk og engelsk. Der er ingen krav til hverken alder eller tidligere erfaring.
Ansøgningsvinduet er åbent fra d. 5. februar til d. 10. marts 2026 via EPSO’s hjemmeside. Det forventes, at selve prøverne vil blive afholdt omkring sommeren 2026. Frem mod prøven kan du få tilbudt træningsmateriale og vejledning fra Finansministeriet og Udenrigsministeriet.
Finansministeriet og Udenrigsministeriet vil løbende informere om frister og anden praktisk information relateret til prøven. Følg med i seneste nyt om karrieremuligheder i EU via LinkedInprofilen Danskere i EU. Og læs mere på EPSO’s hjemmeside, på Udenrigsministeriets hjemmeside eller i Finansministeriets håndbog om karrieremuligheder i EU.
Advertisement
Event Venue
Auditorium A1 (1333-101), Bartholins Allé 7. 8000 Aarhus C, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











