Name: Emil Carlsen: Protestens filosofi – modstand mod magt
Start: 2025-04-01T19:00:00+02:00
Location: Sydhavnsvej 6, 4760 Vordingborg, Denmark

$Emil Carlsen: Protestens filosofi \u2013 modstand mod magt$

Vores verden er så kompliceret, at man let kommer til at give op på at forstå, hvordan den hænger sammen. Hvorfor der sker de ting, der sker. Men filosofferne har et svar: MAGT. Ved at undersøge begrebet MAGT; ved at udvide det, så det er mere end bare trusler om vold, kan vi begynde at forstå i hvert fald en del af, hvordan vores virkelighed er skruet sammen. Over fem aftener skal vi i selskab med filosoffer som Karl Marx, Walter Benjamin, Hannah Arendt, Michel Foucault og Giorgio Agamben diskutere hvad magt er, og hvordan vi ved at blive bevidste om magten i alt fra storpolitiske konflikter til ægteskabelige opstød, kan forstå vores verden bedre. Og måske endda, alene ved at tænke magten, gøre oprør imod den.
Undervisningen finder sted over fem tirsdage: 1. april 8. april 22. april 29. april 6. maj kl. 19:00 - 20:30
Emil Carlsen er uddannet cand.mag. i filosofi og dansk og underviser på Næstved Gymnasium og HF.
1. DEN MAGT SOM KAPITALISMEN SKJULER
At man kan sætte en pris på alt (arbejde, fritid, tjenester, genstande), at vi må have denne pris med i tankerne, når vi tager beslutninger, og at politik skal føres på et politisk grundlag, er så selvindlysende for os, at vi har svært ved at forestille os andre måder at leve og bygge samfund på. Den søvntilstand, hvor vi accepterer én af mange mulige samfund som det eneste mulige, ville Marx gøre op med, og på denne første aften skal vi derfor undersøge de magtstrukturer, som er indbygget i kapitalismen – og som af samme grund gennemsyrer hele vores samfund, fra høj til lav.
2. UTOPIEN OM EN VERDEN UDEN MAGT
Lige meget hvem der er på magten, er der ting, som ikke ændrer sig. Her til lands kan det være sådan noget som den økonomisk stramme linje, som ikke ændrer sig, selvom regeringen skifter farve. Internationalt at de tendenser, vi har set i årtier, fortsætter uafhængigt af, eller nærmest støttet af, de skiftende partier, der kommer til magten. Det kan nemlig virke som om politikerne halser efter en eller anden udvikling, og aldrig rigtig får brudt med den. På denne aften skal vi se filosoffen Benjamins bud på, hvorfor dette er tilfældet, så vi bedre kan forstå, hvad der foregår i den politiske verden. Vi skal også høre om hans løsning, som har sat spor i al senere politisk tænkning.
3. TÆNKNINGEN VS. ONDSKABEN
Indtil videre har vi bearbejdet magt på samfundsniveau, og som noget, vi ikke har indflydelse på. Sådan har man tænkt længe, og skelnet skarpt mellem etik og politik. Efter 2. verdenskrig dukkede der imidlertid en tænker op, jøden Hannah Arendt, som stillede os etisk til ansvar over for det politiske: Det er fordi vi nægter at tænke, at det onde kan ske. Holocaust blev udført af mennesker, der ikke tænkte – som gjorde hvad "man" gjorde i stedet for at tænke selv, tage beslutninger selv. I aften skal det derfor handle om tænkningens kraft, og hvordan vi som individer kan gøre noget for samfundet med den magt, vi har som tænkende væsener.
4. HVEM BESTEMMER HVEM VI ER?
"Jeg er den, jeg er". Sådan har vi det vel alle sammen. Men hvem har skabt os, som vi er? Vores forældre? Skolen? Arbejdsmarkedet? Politikerne? Medierne? Fordi identitet ikke ligger fast fra fødslen, men dannes i samfundet, ligger der en enorm magt i at styre vores selvfortællinger, styre vores identitet, vores væren. Med den franske filosof, historiker og psykoanalytiker Michel Foucault, skal vi se hvordan denne skjulte magt er kommet til udtryk gennem historien, og vi skal tale om, hvordan det påvirker os i dag. Men samtidig skal vi holde døren åben for at gøre modstand mod denne allestedsnærværende magtform.
5. "DET ER FOR JERES EGEN SKYLD" OG ANDRE OVERGREB
Til denne sidste aften i vores undersøgelse af magten, skal vi se på den allernyeste magtfilosofi. Det er italienskke Giorgio Agamben som køres i stilling til at kritisere samfundet – for at ville os det bedste. Vi skal se, hvordan flygtningelejre, coronaregler, paskontrol i lufthavne, ghettolovgivning, bandepakker osv. stille og roligt rykker ved demokratiets grundlæggende rettigheder, og bevæger os i retning af en mere og mere totalitær stat, hvor vi ikke må tænke selv; hvor man skal følge "eksperternes" råd, som de bliver formidlet af regeringen. Men vi skal også se, hvordan en magtkritik som denne kan føre til konspirationsbevægelser. Vi må derfor lære at trække finde grænser mellem magtkritik, som kan gå magten i møde, og magtkritik, som bliver destruktiv og vildledende.