Advertisement
Bindestregen i Matthias Dressler-Bredsdorffs efternavn er lænket til ideologiske strømninger i 1900-tallets Europa og 2. verdenskrigs rædsler. Matthias’ farfar var SS-officer med østeuropæiske rødder. Hans morfar, Elias Bredsdorff, var litterat, kommunist og modstandsmand under den tyske besættelse af Danmark.Da Matthias Dressler-Bredsdorffs i efteråret 2024 er ved at færdiggøre et bogmanuskript om Europas politiske historie, falder hans far ned fra et tag og dør. I dødsboet dukker et manuskript op – resultatet af farens årtier lange jagt gennem Europa for at finde sandheden om den nazistiske farfar og familiens historie.
Dødsfaldet og historierne fra de mange familiemedlemmer, som fra øst og vest dukker op til bisættelsen, får Matthias Dressler-Bredsdorff til at skifte kurs. I sorgen trænger generationers forhold mellem fædre og sønner sig på og hans bogprojekt ændrer fuldstændig karakter.
Georg Brandes Selskabet har indbudt Matthias Dressler-Bredsdorff til samtale med Pia Fris Laneth om den svære proces med at skrive sin egen og sin families historie i grænseegnene mellem det personlige, det private og politiske.
Matthias Dressler-Bredsdorff er født i 1988, skribent ved dagbladet Information og tidligere dansk lektor ved Sorbonne Universitet i Paris. (foto: foto: August Vinther Thomsen)
Pia Fris Laneth er politolog og forfatter til blandt andet Lillys danmarkshistorie.
Tirsdag 9. september kl. 16.30-18.30, dørene åbner kl. 16.
Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K.
Pluspris 120 kr.
Pris uden abonnement 195 kr.
Billetgebyr pr. billet 10 kr.
Billet hos Politiken kan købes direkte her: https://politiken.dk/live/art10458495/Efter-faldet-%E2%80%93-en-samtale-om-bindestregen-mellem-en-familie-og-Europas-historie
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K, Vester Voldgade 33, 1552 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark