Ed Sheeran - København, Øresundsparken [UDSOLGT/Venteliste]

Wed Aug 03 2022 at 04:00 pm to 11:59 pm

Øresundsparken, København, Danmark | Herlev

smash!bang!pow!
Publisher/Hostsmash!bang!pow!
Ed Sheeran - K\u00f8benhavn, \u00d8resundsparken [UDSOLGT\/Venteliste]
Advertisement
Ed Sheeran
+ - = ÷ x TOUR
København, Øresundsparken
den 3., 4., 5. og 6. august 2022
Dørene åbner kl. 16.00 | Musikken starter klokken 18.00
Skriv dig på venteliste og læs mere: www.billetlugen.dk/campaign/edsheeran
FIND AL INFO OM KONCERTEN HER:
https://oresundsparken.dk/faq
Det er en af verdens største stjerner, der kommer tilbage til Danmark i august 2022, når Ed Sheeran som del af sin kommende ‘+ - = ÷ x Tour’ giver koncert i Øresundsparken.
Ed Sheeran kan nu offentliggøre sin kommende ‘+ - = ÷ x Tour’ (udtales ’The Mathematics Tour’). Turnéen skydes i gang i april 2022 og bringer ham til Danmark, Sverige og Finland, til UK og Irland og til syv centraleuropæiske lande. I juni og juli 2022 er der annonceret tre koncerter på Wembley Stadion i London.
Ed Sheerans ’+ - = ÷ x Tour’ er hans første tilbagevenden til livescenen siden den rekordsælgende ’Divide Tour’, der fandt sted i 2017-2019, og som endte med at blive musikhistoriens mest velbesøgte og bedst indtjenende turné nogensinde. På 2022-turnéen er der masser af nyt i vente: Publikum kan her for første gang opleve numre fra det kommende nye album ’=’, og turnéen byder samtidig på en helt ny produktion, hvor Ed Sheeran spiller på en rund scene omgivet af publikum til alle sider.
Det imødesete nye album ’=’ landede i efteråret 2021 på Warner Music, og allerede en måned inden udgivelsen væltede Ed Sheeran sin egen førsteplads på den engelske single-hitliste af pinden med den nye single ’Shivers’, der for første gang blev præsenteret live af Ed til MTV VMAs i 2021. Singlen er en opfølger til den massive hit-single’ Bad Habits’, der udkom i sommer og tilbragte 11 på hinanden følgende uger i toppen af den engelske single-hitliste og har opnået mere end 878 mio. streams alene på Spotify.
SUPPORT:
? MAISIE PETERS 3.-6. august
❌ CAT BURNS 3.-5. august
? DYLAN 6. august
Cat Burns, Dylan og hovedsupporten Maisie Peters er ikke bare morgendagens popstjerner. De har alle arbejdet tæt sammen med Ed Sheeran, og sammen sætter de scenen for fire store aftener i Øresundsparken.
Maisie Peters signede i 2021 (i en alder af blot 20 år) med Ed Sheerans pladeselskab, Gingerbread Man Records, hvor hun også udgav debutalbummet 'You Signed Up For This'. Albummet debuterede med en andenplads på den britiske albumchart og er blevet rost af både anmeldere og fans, der blandt andre tæller Taylor Swift. Maisie Peters' mentor Ed Sheeran har sågar været med til at skrive tre af numrene sammen med den fremstormende popstjerne; 'Boy', 'Hollow' og singlehittet 'Psycho'.

HVAD ER ØRESUNDSPARKEN?
Den danske koncertarrangør smash!bang!pow! samarbejder med Tårnby Kommune om at holde koncerten i Øresundsparken – et grønt område lige ved Kastrup Strandpark på Amager. Øresundsparkens centrale beliggenhed, blot et stenkast fra Femøren Metrostation og 5 minutters gang fra Kastrup Station, gør at parken kan tilgås med det offentlige indenfor 15 minutter, uanset om du kommer fra Københavns Lufthavn eller fra byens centrum. Der er endvidere adskillige muligheder for både bespisning og overnatning i og omkring Tårnby.
Øresundsparken bliver til lejligheden indrettet som koncertplads med tribuner, tilskuerpladser, barer, toiletter og adgangsforhold, der er skræddersyet til Ed Sheeran-koncerten og dens publikum. Nærmere information om logistik og parkeringsforhold bliver offentliggjort i foråret 2022, så man som koncertgænger får god tid til at planlægge sin tur.

NY BILLETTYPE SIKRER MOD SNYD
Det er blevet en dyd for Ed Sheeran og hans team at gøre billetkøbet så sikkert som muligt for de mange fans, der desværre i stigende omfang oplever billetter solgt til overpris eller fristes til at handle hos tredjepartsfirmaer, der sælger ugyldige billetter. På den kommende turné introduceres billetkøberne derfor for en specielt udviklet mobil billet-teknologi, en såkaldt app-billet, som sikrer fans mod kopiering, falske billetter og ulovligt videresalg. Alle detaljer omkring billetter er beskrevet på Billetlugens hjemmeside, og arrangøren anbefaler billetkøbere at læse denne information igennem før billetkøb.

Fakta om koncerten:
Koncertdato: Onsdag, torsdag, fredag og lørdag d. 3., 4., 5. og 6. august 2022
Pris: 625,- kr. (ståpladser) / 700,- kr. (siddepladser) + gebyr
Billetsalg: Åbner lørdag 25. september 2021 kl. 12.00 via www.billetlugen.dk/campaign/edsheeran
Der er INGEN eksklusive forsalgsmuligheder, før det generelle billetsalg starter.
Komplet turnéplan og yderlige info om turnéen: www.edsheeran.com
For mere information find
ofte stillede spørgsmål: www.billetlugen.dk/campaign/edsheeran-faq
Vilkår og betingelser:
www.billetlugen.dk/campaign/es-terms
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Øresundsparken, København, Danmark, Herlev, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

New-year in HerlevConcerts in Herlev

Sharing is Caring: