Advertisement
Enkelhed. Mystik. Spiritualitet. Og frem for alt: skønhed. Komponisten Arvo Pärt er elsket over hele verden for sin tidløse og meditative musik. DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batic åbner sæsonen med en flot markering af komponistens 90-års fødselsdag i Trinitatis Kirke, København. Komponisten Arvo Pärt er på mange måder en unik skikkelse i musikkens verden.
Hans karakteristiske, musikalske stil har gjort ham til en af vor tids mest kendte og efterspurgte komponister, som taler til et enormt publikum – også uden for den klassiske musikverden.
Pärt udviklede sit særlige, tidløse tonesprog under sin isolerede opvækst i Sovjettidens Estland, men allerede i 1980erne fik hans musik international opmærksomhed via pladeselskabet ECM, og efter den baltiske uafhængighed slog han for alvor igennem på verdensplan.
Denne aften åbner DR Vokalensemblet, organist Hanne Kuhlmann og chefdirigent Martina Batic koncertsæsonen med en fornem markering af den stadigt aktive komponists 90-års fødselsdag i Trinitatis Kirke, København. Her har du muligheden for at opleve en håndfuld af Arvo Pärts stemningsfulde værker for kor og orgel, hvoraf flere i dag har status som klassikere.
Koncerten byder også på musik af Pärts estiske komponistkolleger og en kreds af hans musikalske beundrere.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Trinitatis Kirke, Landemærket 2,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets