Advertisement
Efter flere udsolgte opførelser af Rakhmaninovs Vesper i forrige sæson kan DR Koncertkoret nu præsentere en koncert, der viser flere fascinerende facetter af den romantiske, russiske kirkemusik. Oplev korets imponerende klang i stemningsfulde religiøse værker fra Rakhmaninovs tid, kombineret med højdepunkter af mesteren selv.Hvis man er vild med kormusik, er man også fan af Rakhmaninovs Vesper.
Det romantiske, russisk-ortodokse storværk taler lige så stærkt til os i dag, som det gjorde på Rakhmaninovs tid, og denne aften kan man opleve eller genopleve de dybe klange med DR Koncertkorets 74 professionelle sangstemmer.
Sammen med uddrag fra det kendte værk opfører koret også musik fra Rakhmaninovs mindre kendte korværk Sankt Johannes’ hellige liturgi, som er lige så fængende og udtryksfuldt som den berømte Vesper.
I sidste del af koncerten følger flere fremragende værker fra den ortodokse traditions kirkemusik. Alexander Gretchaninov, som havde været en af zarens favoritter, flygtede til Frankrig og senere New York efter revolutionen i 1917, mens komponister som Shvedov og Sviridov blev i Sovjetunionen og udgav nogle af deres mest elskede religiøse værker som fx teatermusik.
Velkommen til en aften, hvor du kan nyde klangen af tro, storhed og hengivelse med DR Koncertkoret.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke, Nørregade 8, 1165 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets