Advertisement
DR Big Band og chefdirigent Miho Hazama er klar til at præsentere deres første fælles album ’Imaginary Visions’ med en eksklusiv release-koncert i Studie 2. Grammy-nominerede Hazama er både dirigent og komponist bag al musikken denne aften, hvor du kan opleve DR Big Band i numre fra det nye album.Efterhånden er de færreste i tvivl om, at DR Big Bands japanske chefdirigent Miho Hazama er et af jazzens store nye navne på verdensplan.
Med en Grammy-nominering og flere internationale priser i bagagen har Miho bevist, at hun ikke bare er en knivskarp dirigent med et sikkert greb om jazzbands i alle størrelser. Hun er også en original og fantasifuld komponist, som forstår at eksperimentere med former, genrer og udtryk på virtuos og underholdende vis. Faktisk er hendes tonesprog så unikt, at hun flere gange er blevet hædret af magasinet DownBeat som bl.a. et af de 25 navne, der vil forme jazzen i fremtiden – på verdensplan.
Denne eftermiddag kan du opleve Miho Hazama i glansrollen som både komponist og dirigent i en række numre fra hendes første store indspilningsprojekt med DR Big Band, albummet ”Imaginary Visions”, som udkommer på det anerkendte engelske pladeselskab Edition Records.
Miho fortæller selv om det nye album med DR Big Band, som er hendes albumdebut som bigband-komponist: ”At arbejde med DR Big Band har givet mig et helt nyt perspektiv på bigband-lyd. Bandets musikere er altid åbne og engagerede i mødet med ny musik, og samtidig spiller de alle typer musik med et organisk og sikkert flow. Efter vores første par år sammen var jeg slet ikke tvivl om, at den første indspilning af min egen musik for bigband skulle være sammen med dem.”
Forvent en releasekoncert, hvor DR Big Band og Miho Hazama folder deres fælles musikalske verden ud på smukkeste vis – med både overraskelser, eksperimenter og virtuose indslag fra bandets musikere undervejs.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.
