Doc Houlind International New orleans Style Jazz Band

Sat May 21 2022 at 08:00 pm to 10:30 pm

Krudttønden | Herlev

\u00d8sterbro Jazzklub
Publisher/HostØsterbro Jazzklub
Doc Houlind International New orleans Style Jazz Band
Advertisement
Doc Houlind International New Orleans Style Jazz Band præsenterer her det band og den musik Søren Houlind har arbejdet frem imod gennem sine mere end 50 år som professionel musiker.
Bandet består af yngre såvel som meget erfarne musikere. Alle ejer den største lidenskab for den ægte New Orleansstil, som den blev introduceret til os af de første amerikanske bands, der kom til Europa repræsenterende jazzrevival-perioden.
Det var netop den som udviklede det europæiske jazzboom i 60’erne.
De mest fremtrædende eksempler på disse grupper der kom til Europa og fik folk til at gå amok var f.eks. Kid Ory’s band. Måske endnu mere Louis Armstrong med sin solistiske glans, og bestemt ikke at forglemme George Lewis Ragtime Band, som tog pusten fra alle med deres unikke ensemblespil med et enormt svingende rytmisk fundament.
Orkestret har spillet i næsten samtlige danske jazzklubber og i det meste af Europa. Herunder en årlig intensiv tourné til England. Sydafrika, Arabien og Fjernøsten er heller ikke gået ram forbi.
Repertoiret bunder dybt i New Orleanstraditionen, Alle orkestermedlemmer er dybt passionerede inden for stilen, og er alle eksperter på hver deres instrument. Der spilles seriøse ragtimekompositioner, blues, gospel og gode gamle amerikanske popmelodier (som ofte udkom i en dansk udgave!). Alt sammen i den iørefaldende og inciterende rytmiske “revival tradition” som bl.a. George Lewis’ Band og Louis Armstrong er kendt for. Mere kendt er måske Papa Bues spillestil, hvorfra orkestret naturligvis har lånt deres største hits.
Besætning
Søren Houlind – trommer, Jesper Capion Larsen- klarinet, Kristian Barfoed- trombone, Lis Krøyer- piano, Ebbe Kjærsgaard Hansen- bas, Ragnar Tretow- kornet og Erling Lindhardt- banjo.
Entré: Gæster kr. 150 / Medlemmer kr. 100
Se og hør mere på www.dochoulind.dk samt www.2100jazz.dk
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Krudttønden, ,Copenhagen, Denmark, Herlev

Sharing is Caring: