Advertisement
Den Danske BellmankvartetKoncert i Ovsted Kirke
Søndag den 19. januar kl. 19.00
Fri entré
Musik af Carl Michael Bellman - den karismatiske svenske 1700tals-singer-songwriter. Fire markante musikere med den svenske sanger Emelie Blomgren i front. En usædvanlig instrumentation: Vibrafon, kontrabas, basklarinet og blokfløjter.
Det er den rokoko-cocktail Den Danske Bellmankvartet er bygget op omkring, og der venter publikum en storslået og anderledes oplevelse ind i Bellmans univers af uforlignelige sange om druk, død, kærlighed, livsglæde og livslede.
Emelie Blomgren er en usædvanlig Bellman-fortolker. Både fordi Bellman sjældent eller aldrig synges af en kvinde, og fordi Blomgrens tilgang til sangene går via den svenske folkevise- og balladetradition.
Kom og mød komponisten, digteren og levemanden Carl Michael Bellman i hans tilsyneladende sorgløse liv.
Den Danske Bellmankvartet:
Emelie Blomgren, sang
Tine K. Skau, blokfløjter, basklarinet m.m.
Olav Gudnason, kontrabas
Kai Stensgaard, vibrafon
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Ousted Kirke, Skanderborg, Denmark