Advertisement
Professionel blomsterkonkurrence – Søndag 19. aprilSydøstjysk afdeling af Floristen Danmark afholder kvalifikationsmesterskabet til Danmarksmesterskabet 2026 for professionelle blomsterdekoratører. Konkurrencen hylder blomsterkunsten og giver både erfarne blomsterdekoratører og talentfulde elever i faget mulighed for at dyste om en plads i finalen til DM. Deltagerne vil blive præsenteret for to opgaver, som først afsløres på selve dagen.
Opgaverne bedømmes af et panel af professionelle dommere fra blomsterbranchen. Vinderen af juniorgruppen og vinderen af seniorgruppen kvalificerer sig direkte til Danmarksmesterskabet, som finder sted under blomsterfestivalen i Odense i august 2026.
Konkurrencen foregår i Væksthuset i Geografisk Have og havens gæster er inviteret til at kigge de dygtige blomsterkunstnere ”over skulderen” under konkurrencen samt opleve udpegningen af vinderne.
Tag en blomsterven med eller kom alene, og oplev blomsterhåndværk på absolut topniveau.
Lær selv at lave buketter
Som gæst i haven kan man selv lære at binde buketter. Hver hele time (fra kl. 11-13) viser en medarbejder fra Geografisk Have, hvordan man komponerer en buket, hvordan stilkene bindes i ”spiral” og hvordan en buket bliver harmonisk. I teltet på plænen er der grene og blomsterstilke til rådighed fra haven (så længe lager haves). Det er gratis at deltage og der foregår ikke nogen bedømmelse af resultaterne 😊.
Glæd dig til en dag fyldt med inspiration, konkurrence ånd og selvfølgelig masser af blomster.
Se mere om foreningens medlemskonkurrencer her: https://www.floristendanmark.dk/om-floristen-danmark/medlemsfordele/konkurrencer/
Dagens program
Kl. 9 : Opgave 1 starter i Væksthuset
Kl. 10 : Haven og konkurrencen åbner for publikum
Kl. 11.30 : Opgave 1 slutter
Kl. 12.15-14: Opgave 2 i Væksthuset
Kl. 15.30: Præmieoverrækkelse
Kl. 18: Haven lukker
—
Kl. 11-13: Lær selv at lave buketter i teltet
Sted: Geografisk Have
Tidspunkt: kl. 10-16
Pris: Voksne køber almindelig entrébillet. Børn og haveklubmedlemmer har fri entré
Praktisk info: Konkurrencen foregår i Væksthuset. Lær at lave buketter i teltet på plænen
Tilmelding: Ikke nødvendig.
Advertisement
Event Venue
Christian 4 Vej 23, 6000 Kolding, Denmark, Christian 4. Vej 23, 6000 Kolding, Danmark, Kolding, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.










