Advertisement
❤️ Bevidst Berøring ❤️ Smuk sanselighed
❤️ Kærlige kærtegn
❤️ Lækker langsomhed
Velkommen til en sanselig workshop, hvor vi udforsker bevidst berøring som en vej til nærvær, glæde og dyb forbindelse.
Her guider jeg dig kærligt ind i berøringens magi – helt ned i detaljen.
Vi leger med kærtegn, tryk og strejf, og øver os i at være opmærksomme, ærlige og sansende i mødet med os selv og hinanden.
workshoppen er for både den erfarne og begynderen. Du inviteres til at være nysgerrig, åben og tro mod dine egne grænser, i et guidet og holdt rum.
Vi bevæger os gennem øvelser fyldt med blidhed, opdagelse og nydelse – med masser af forskellig slags berøring, altid med respekt og tryghed i centrum.
Stemningen er kærlig, rolig, legende og tryg med plads til både latter og tårer. Her er ingen præstation.
Midtvejs holder vi spisepause. Medbring madpakke eller køb noget fra gaden.Tag gerne vandflaske, varme sokker og notesblok med.
Vi beholder tøjet på, som er noget behageligt, du kan bevæge dig i 😊
En opladende dag med tryghed, kærlighed, fred, indre glæde og samhørighed. Langsomt. Blødt. Sammen. Med kærlige kærtegn og bevidst berøring ❤️
Aaaah, sukker dit indre også efter tiltrængt velbehag? Så er du varmt velkommen 🤗❤️
…….
Byggesten:
Til mine events og i mine sessioner og behandlinger er det vigtigt for mig at komme forbi både hoved, krop (inkl følelser) og spiritualitet. Det bliver tydeligt på denne vis:
😊 Hoved: Som terapeut vægter jeg at både undervise og give reflekterende øvelser. Jeg sår frø, der lagres i bevidsthed eller underbevidsthed, der nu og over tid måske kan få stor betydning.
🤸♀️Krop: Vores krop gemmer på hele vores historie og vil så gerne være i bevægelse og berøring. Vores følelser kommunikeres smukt via vores krop. Jeg elsker bevidst og kvalitativ berøring, og ved hvor stort aftryk eller healing det kan sætte at blive kærligt imødekommet fysisk.
🌟 Spiritualitet: Jeg spænder bredt indenfor, hvad jeg kalder spirituelt, så det også er helt lavpraktisk mht fx at fylde sig selv med gode tanker, sansninger og oplevelser - og at give det videre ud i verden i form af fx et smil og uselvisk venlighed. Spiritualitet er for mig helt enkelt at være et bevidst, autentisk, glad og kærligt menneske, der er i kontakt med noget, der er større end mig selv. Dette giver jeg meget gerne videre uden at pådutte andre en tro.
………
Alt jeg guider er en invitation.
Man kan deltage som både single og par. Alle køn er velkomne.
Det forekommer ingen nøgenhed.
Deltagelse er på eget ansvar. Jeg skaber så trygt et rum som muligt.
Praktisk info:
✨ Gør dit bedste for at overholde tiden, så du får introen med.
✨Vi har en selvfølgelig etisk tavshedspligt, hvor man kun fortæller om sig selv og ikke om nogle af deltagerne efter eventet.
✨ Der vil være deltagende assistenter/engle til at varetage både det praktiske og, hvis der er brug for emotionel støtte.
✨ Tøj & komfort: Tag gerne tøj på i lag, f.eks. en cardigan over en kjole, skjorte eller t-shirt, da der kan blive varmt. Der er ingen nøgenhed. Vi stiller skoene ved døren – medbring gerne varme sokker, hvis du har lyst.
✨ Tid: døren låses op 10 minutter før - altså 9.50, så vi er klar kl 10.
✨ Parkering. Hjerterum ligger midt i Århus. Et godt sted at parkere er i Navitas parkeringskælder, med ok priser. Under 10 minutters gang fra eventet.
✨ Et par kærlige ord om nærhed og duft: For at skabe de bedste forudsætninger for en behagelig oplevelse for alle, inviteres du til at møde op med en frisk og neutral duft. Vær opmærksom på tunge lugte som cigaretter, mad eller parfume, da vi skal tæt på hinanden i nogle øvelser. En mild duftfri fremtoning fra mund og krop gør, at ingen pga lugte fravælges i øvelser, hvor nærvær og berøring er i fokus.
✨ Pause: Ca. midtvejs bliver der en frokostpause på 45 minutter. Medbring egen madpakke eller køb noget i nærheden. Sørg venligst for at være bespist inden du kommer. Et let måltid kan være en fordel for dit velbefindende.
Der vil være te og lidt snacks om eftermiddagen.
✨ Medbring egen frokost. Notesbog. Drikkedunk. Tykke sokker.
TILMELDING (eller spørgsmål):
Skriv til Rosamynthe Toft på Messenger
eller via sms på tlf.: 23823080
PRIS:
850 kr (650 kr for medlemmer af Hjerterum).
Betales kontant eller på følgende konto: 3161 3168517696.
Anfør hvilken begivenhed / dato, du betaler til 😊.
Bliver du forhindret er du velkommen til at sælge eller give din billet til en anden, da jeg ikke kan tilbyde dem retur.
Jeg glæder mig til at tage imod dig med varme og nærvær.
Kærligst, Rosamynthe❤️
Om facilitatoren:
Rosamynthe er terapeut, underviser og healer med mange års erfaring i at skabe trygge, levende og bevidste rum for mennesker. Hun arbejder kropsligt, sanseligt og nærværende med fokus på nervesystem, relation, berøring og det at mærke sit ja og nej.Med varme, tydelighed og leg guider hun mennesker ind i mere ro, tryghed og kontakt - både med sig selv og med hinanden. Hendes arbejde er funderet i bevidsthed, kærlighed og respekt for det tempo, krop og psyke har brug for.
Advertisement
Event Venue
Hjerterum, Guldsmedgade 26b,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











