Bella ballerina. En opera om etruskernes dans

Thu Sep 16 2021 at 07:30 pm

Glyptoteket | Copenhagen

Mauro Patricelli: Neominimalistic Music Works
Publisher/HostMauro Patricelli: Neominimalistic Music Works
Bella ballerina. En opera om etruskernes dans
Advertisement
Kig grundigt på det etruskiske gravmaleri fra antikken. Hvordan lyder musikken? Hvordan ser dansen ud? Det har den italienske komponist Mauro Patricelli sat sig for at rekonstruere ved udforskning af etruskernes farverige billedunivers. Resultatet opføres som opera med sopran Signe Asmussen og en koreografi udviklet og opført af balletdanserinde og solist ved Det Kgl. Teater Astrid Elbo. Koreografien vises på storskærm.
Den såkaldte dokumentaropera er skabt med afsæt i historisk materiale fra en af Carl Jacobsens store lidenskaber: etruskiske gravmalerier. Han iværksatte i årene 1895-1913 et omfattende kopieringsarbejde af vægmalerier i Etrurien, det nuværende centrale og nordlige Italien, for at bevare de skrøbelige levn fra Antikken til eftertiden. Udvalgte vægmalerier kan du se på Glyptoteket i dag.

Bella Ballerina er navnet på den etruskiske danserinde, som Jacobsen så afbilledet på en 2.500 år gammel gravvæg. Han blev så betaget af hende, at han bestilte en række kopier af figuren for at få rekonstrueret hendes forsvundne dansetrin.
MAURO PATRICELLI (f. 1969) er komponist og bl.a. nomineret til en Reumert for dokumentaroperaen ’Skattegraveren’ (2019). Patricellis musikalske projekter kombinerer nykompositionsmusik med musiketnologi, antropologi og historie. Han har været bosat i Danmark siden 2007.
Arrangementet er en del af historie- og kulturfestivalen Golden Days, som i år fokuserer på antikken.

PRIS
Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. Benyt chancen til at opleve Glyptoteket inden arrangementet. Du kan også spise dejligt aftensmad i Picnic eller nyde et glas. Husk at bestille bord her: glyptoteket.dk/cafe/
Voksne: 145 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 DKK
Årskortholder/under 18 år: 30 DKK
Billetter købes via Billetto her: https://billetto.dk/e/bella-ballerina-en-opera-om-etruskernes-dans-billetter-553673
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer: glyptoteket.dk/besog/aarskort-til-glyptoteket/

CREDIT:
Komponist, librettist, cembalist: Mauro Patricelli
Koreografi og dans: Astrid Elbo
Dramaturgi: Florient Azoulay
Sopran: Signe Asmussen
Kontrabas og cello: Thommy Andersson
Saxofoner: Francesco Bigoni
Slagtøj: Matias Seibæk
Tale: Mette Moltesen
Video: Søren Meisner
Tonemester: Tommy Kamp Vestergaard
Tak for generøs støtte til:
Ny Carlsbergfondet, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett-Fonden og Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik

Retningslinjer ifm. covid-19
Glyptoteket overholder regeringens til enhver tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft. Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her: glyptoteket.dk/om-museet/nyheder/retningslinjer/
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Glyptoteket, Dantes Plads 7, Copenhagen, Denmark

Tickets

DKK 37.24 to DKK 160.87

Sharing is Caring: