Advertisement
Tag hele familien med til Avedørelejrens Julemarked søndag den 6. december 2026 fra kl. 10 til 15, når Cirkusmuseet og Forstadsmuseet inviterer alle til en festlig dag fyldt med julestemning, underholdning og gode oplevelser.Oplev den hyggelige julemarkedsstemning med et væld af unikke julegaver, lokale delikatesser og lækre julespecialiteter. Markedet byder på over 75 spændende boder, hvor du kan finde alt fra keramik, håndarbejde, julepynt, naturfarvet garn til lækre slagtervarer, lokal øl og hjemmeslynget honning.
Markedets stadeholdere er en god blanding af lokale erhvervsdrivende, kunsthåndværkere og dygtige håndarbejdsentusiaster, hvilket giver et rigtig hyggeligt marked med produkter af høj kvalitet.
I de fristende foodtrucks og madboder kan du forkæle dig selv med bl.a. Forstadsmuseets berømmede hjemmelavede gløgg, æbleskiver, libanesisk mad og et bredt udvalg af julede snacks og delikatesser.
Dagen igennem kan hele familien få sig nogle hyggelige oplevelser sammen, hvor de både kan hilse på julemanden og blive underholdt af artisteri og musik.
Julemarkedet finder sted på Alarmpladsen, i hjertet af Avedørelejren, og alle er velkomne til at deltage. Der er fri entré til både marked og Cirkusmuseet på dagen.
Fra julemarkedet i Avedørelejren kan du gratis køre med Regnbuens hestevogn til Quarks julemarked, hvor der også vil være en masse julede aktiviteter for hele familien.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Cirkusmuseet, Alarmpladsen 1, 2650 Hvidovre, Danmark, Rødovre, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

