Advertisement
APHACA indtager Østre Gasværk Teater med VILD UNGDOM15.00-18.00: APHACA åbner Østre Gasværk Teater op for alle - gratis - hvor det er muligt at høre albummet sammen før det udkommer. Der vil være mulighed for at købe albummet på vinyl og bandets nye merchkollektion.
19.30 Dørene åbner for billethavere til lytte event
20.30 Lytte event og albumsamtale med Anders Agger
---
Firkløverets nye album udkommer den 27. februar. Tre aftener op til udgivelsen slår bandet dørene op til urpremiere på ’VILD UNGDOM’ på Østre Gasværk Teater i København med eksklusive lytte-events og album talks i samtale med journalist og vært Anders Agger.
Billetter inkl. signeret ’VILD UNGDOM’-vinyl går i salg den 30. januar kl. (kl.10.00) på https://billet.unitedtickets.dk/tour/aphaca-vild-ungdom-lytte-event-og-albumsamtale.
OBS! Skulle man være så uheldig ikke at få billet, åbner APHACA hele Østre Gasværk Teater op alle tre dage og inviterer alle til at tage deres venner under armen og komme forbi i tidsrummet mellem kl. 15-18, hvor albummet kan høres og købes på vinyl.
’VILD UNGDOM’ er uden tvivl et af de mest ventede album i 2026. Med udsigt til hele fire udsolgte shows i Forum København og ACC Aarhus i marts - og ikke mindst Parken-koncerten til oktober, hvor 50.000 billetter blev revet væk på blot halvandet døgn - går APHACA endnu et spektakulært år i møde med et album, der følger op på et af de uden sammenligning største og mest særegne gennembrud i dansk musik i nyere tid.
Nu kan APHACA så løfte sløret for, at ’VILD UNGDOM’ udkommer allerede den 27. februar. Det markeres og fejres tre aftener i streg - den 24., 25. og 26. februar - hvor publikum i selskab med bandet skal trykke PLAY og lytte til albummet sammen for allerførste gang.
”Det er altid en vild oplevelse at slippe ny musik fri. Grænseoverskridende og forløsende på én og samme tid - og det gør det ikke mindre angstprovokerende, at vi skal lytte til den sammen på Østre Gasværk Teater. ’VILD UNGDOM’ indkapsler et virvar af følelser og kreativitet, som er opstået og blevet til mellem os som band og venner i løbet af et sandt hvirvelvindsår i vores liv. Vi håber, I vil være nysgerrige og åbne - og vi glæder os til at tage jer med bag kulisserne, når vi endelig kan dele det hele med jer,” fortæller bandet.
Selveste Anders Agger står i spidsen som vært for de tre aftener. Den folkekære journalist og TV-vært - bl.a. kendt for ”Indefra”-dokumentarserien på DR - vil indtage scenen i selskab med APHACA til samtale og spørgsmål fra salen om sangene på albummet, som alle gæster får med hjem på signeret vinyl.
Det er efterhånden en kendt tradition, at Rumle Hueg Kærså, Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen og Noah Elias Rasmussen, gennem de seneste to år, har fejret alle deres udgivelser med gratis koncerter rundt om i landet - fra Kunsten i Aalborg til Rundbuehallen i Svendborg og Enghave Plads i København.
Og i forbindelse med de tre lytte-events i februar inviterer APHACA også alle - uden billet - til at kigge forbi Østre Gasværk Teater i tidsrummet kl. 15-18, hvor albummet vil kunne høres og købes på vinyl - samt bandets helt nye merch-kollektion - før det udkommer.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 København Ø, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











