Advertisement
All Roads Lead to More + talk / SDD24Lørdag den 14. september kl. 14.15
Filmen præsenteres i samarbejde med Syrian Doc Days, der også byder på samtale med filmens skaber. Samtalen foregår på engelsk, og introduktion og Q&A varer i alt ca. 30 minutter.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/all-roads-lead-more-talk/sdd24
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
ALL ROADS LEAD TO MORE
Instruktør: Afraa Batous
En smittende, humørfyldt og kærlig rejsedokumentar.
For at overkomme det eksistentielle traume, det er at have mistet sit hjem, filmer den syriske filmskaber Afraa Batous sig selv og sine veninder i Tyskland, mens de tager på deres første road trip nogensinde.
Også hendes medrejsende – Rahaf, Sara og Rawa – kender følelsen af at miste fodfæste. Det er otte år siden, at deres hjem i Syrien blev sprængt i stumper og stykker.
For at modarbejde den retning, livet kollektivt har givet dem, beslutter filmskaberen sig for at indfange sine venner, deres glæde, deres drømme og frygt. På en rejse over grænser, der er åbne.
Hun inviterer dem med på en tur gennem Europa, fast besluttet på at dokumentere de oplevelser, der måtte komme – og samtidig deres refleksioner over det, der var engang. Og som med så mange rejseskildringer er rejsen et mål i sig selv.
Syrien 2023
Format ikke anført
78 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Medvirkende ikke anført
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
ARABISKE STEMMER 1. — 29. SEP.
OVERRASKENDE BLIKKE PÅ EN MANGEARTET REGION
Kom med til højkulørte hemmelige hjørner af Riyadh, hør ekkoer af et Damaskus, der var engang, eller se et fremtids-Marokko invaderet af aliens. Arabiske stemmer er en festival, der inspirerer, overrasker og gør dig klogere og præsenterer en region på måder, du med garanti ikke har set før!
Arabiske stemmer er arvtageren for Cinematekets tidligere festival Arabian Nights, der har eksisteret i ti år. Vi vil gerne lægge associationerne til ’1001 nat’ fra os, og samtidig lægge tryk på stemMER.
Den arabiske verden er mangeartet og flerstemmig – fra Marokko til den arabiske halvø, og som noget nyt også fra diasporaer i Europa og Danmark. Alle dem med dobbelt kultur-abonnement.
Festivalen bruger filmene som vindue til verden, til særlige æstetiske udtryk, kulturtraditioner og blikke, eid-fester, rejsemål, dans, mad og så videre. Men nogle gange starter verden lige henne om hjørnet. Fx der, hvor man ikke plejer at købe ind – eller se film.
Arabiske stemmer håber at kunne være både en samtalestarter og en øjenåbner for alle interesserede – foruden et vindue til en række stærke film, der ellers ikke havde fundet vej til de danske biografer.
I år byder festivalen på 15 film og to særligt fremtrædende temaer: Syrien (lanceret i samarbejde med Syrian Doc Days og foreningen Finjan) og dansk-arabisk kultur, personificeret i bl.a. instruktører som Omar Shargawi og folk, der kendte digteren Yahya Hassan godt.
Festivalen er skabt i samarbejde med Globalnyt, MS ActionAid, webmediet nabd.dk og en række andre organisationer.
Rasmus Brendstrup, Christian Hansen og Sophie Engberg Sonne, programredaktører / Cinemateket
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Søndag den 1. september
16.30: Yahya Hassan / oplæsning, film og talk
19.00: Under the Sky of Damascus / Arabiske stemmer åbningsfilm + talk
Mandag den 2. september
19.15: Night Courier (Ali Kalthami, 2023)
Onsdag den 4. september
17.00: Animalia (Sofia Alaoui, 2023)
Fredag den 6. september
19.00: Arabiske stemmer: Komedien 'Sattar' m. intro
Søndag den 8. september
16.30: A Summer in Boujad (Omar Mouldouira, 2022)
19.00: Blikke på Danmark: Debat + kortfilm / Arabiske stemmer
Onsdag den 11. september
17.30: Songs We Carry: Livekoncert m. Saied Silbak og Anna Silvera
20.00: My Memory Is Full of Ghosts + talk / SDD24
Torsdag den 12. september
17.30: Omar Amiralay - Sorrow, Time and Silence + talk / SDD24
20.30: Damascus Dreams + talk / SDD24
Fredag den 13. september
20.00: The Power of Self-Biography: Debat m. kortfilm / SDD24
Lørdag den 14. september
14.15: All Roads Lead to More + talk / SDD24
19.30: Chasing The Dazzling Light + talk / SDD24
Mandag den 16. september
16.30: This Sea Is Mine + talk / SDD24
Onsdag den 18. september
16.45: Under the Sky of Damascus (Talal Derki, Heba Khaled, Ali Wajeeh, 2022)
Lørdag den 21. september
19.15: Sattar (Abdullah Al-Arak, 2022)
Søndag den 22. september
16.45: Baghdad Messi (Sahim Omar Kalifa, 2023)
Tirsdag den 24. september
21.00: Under the Sky of Damascus (Talal Derki, Heba Khaled, Ali Wajeeh, 2022)
Onsdag den 25. september
21.00: Night Courier (Ali Kalthami, 2023)
Torsdag den 26. september
19.30: A Summer in Boujad (Omar Mouldouira, 2022)
Lørdag den 28. september
17.00: Baghdad Messi (Sahim Omar Kalifa, 2023)
Søndag den 29. september
19.45: Animalia (Sofia Alaoui, 2023)
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
All Roads Lead to More + talk / SDD24
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Lørdag den 14. september kl. 14.15
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/all-roads-lead-more-talk/sdd24
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets