Aftenkonsultation: Kender vi kvindekroppen?

Wed, 19 Nov, 2025 at 07:00 pm UTC+01:00

Bredgade 62, 1260 Copenhagen, Denmark | Copenhagen

Medicinsk Museion
Publisher/HostMedicinsk Museion
Aftenkonsultation: Kender vi kvindekroppen?
Advertisement
I mange år har medicinsk forskning primært haft fokus på mandekroppen. Denne Aftenkonsultation sætter fokus på konsekvenserne af manglende forskning og viden om kvindekroppen. Hvordan påvirker det kvinders sundhed, og hvad skal der til for at indhente det forsømte? Og så skal vi høre om, hvad den ikoniske bog Kvinde kend din krop har betydet for synet på kvindekroppen.
𝗣𝗿𝗮𝗸𝘁𝗶𝘀𝗸 𝗶𝗻𝗳𝗼
🎤 Foredragsholdere: Anette Steenberg & Maja Lykketoft
📅 Hvornår: 19. november kl. 19 – 21
🥂 Efter foredraget: Et glas bobler og adgang til museets udstillinger
🎟 Billetter købes via Billetto
👉 Billetsalget åbner 2. september kl. 10.00
- Studerende: 95 kr.
- Standard: 145 kr.
- Hypokonderbillet til alle 3 aftenkonsultationer i serien "Da kvinderne indtog...": 395 kr.
👀 Læs om alle tre Aftenkonsultationer herunder
𝗠𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗺 𝗲𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝘁
I mange år har medicinsk forskning kun haft fokus på mandekroppen. Måske som konsekvens af at mænd dominerede sundhedsvidenskaben så længe? Først for 150 år siden fik de første kvinder adgang til at studere medicin. Det betyder, at der stadig er store huller i vores viden om kvinders kroppe, symptomer og sygdomsforløb. Konsekvenserne er alvorlige: forkerte diagnoser, mangelfuld behandling og oversete sundhedsproblemer.
Denne Aftenkonsultation sætter fokus på konsekvenserne af manglende forskning og viden om kvindekroppen. Hvordan påvirker det kvinders sundhed, og hvad skal der til for at indhente det forsømte? Og så skal vi høre om, hvad den ikoniske bog Kvinde kend din krop har betydet for synet på kvindekroppen.
Først i nyere tid er man for alvor begyndt at tage kvindekroppen seriøst. – At undersøge hvordan den adskiller sig fra mandens, hvilken indvirkning kvinders hormoner har på sundhed og sygdom, og at inkludere kvinder i medicinske studier. Men hvorfor er der ikke blevet forsket mere i kvindesygdomme, hvilke konsekvenser har det, og hvornår kan vi forvente ligestilling for kvinders sundhed? Anette Steenberg er adm. direktør for Medicon Valley Alliance der arbejder på tværs af Danmark og Sverige for at styrke samarbejde og innovation inden for life science. De har blandt andet startet Women’s Health Network, der samler vigtige aktører fra industrien, forskningsverdenen og den offentlige sektor for at forbedre kvinders sundhed. Denne aften vil hun gøre os klogere på hvorfor der mangler viden om kvindekroppen, hvordan der er opstået så stor skævhed i forskningen og hvilke initiativer, der arbejder på at opnå bedre vilkår for kvinders sundhed.
En måde at udbrede viden om kvindekroppen og -sundhed, var via bogen Kvinde kend din krop. Den udkom første gang i 1975 og er siden kommet i fem udgaver – og en helt ny sjette version udkommer i november 2025. Bogen har i alle udgaver haft det klare formål at sprede viden, styrke kropsbevidsthed og give kvinder ejerskab over egen krop og sundhed som et opgør med både medicinske autoriteter og stereotype fremstillinger i medier og samfund. Denne aften fortæller kulturformidler Maja Lykketoft om udviklingen i synet på kvinden og kvindens syn på sig selv – med eksempler fra flere versioner af Kvinde Kend Din Krop og med nedslag i et par forløbere for den ikoniske håndbog.
𝗙𝗼𝗿𝗲𝗱𝗿𝗮𝗴𝘀𝗵𝗼𝗹𝗱𝗲𝗿𝗲
Anette Steenberg, adm. direktør, Medicon Valley Alliance
Maja Lykketoft, cand.mag. og kulturformidler
𝗔𝗳𝘁𝗲𝗻𝗸𝗼𝗻𝘀𝘂𝗹𝘁𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿 𝟮𝟬𝟮𝟱
Aftenkonsultationer på Medicinsk Museion (efterår 2025)
I år er det 150 år siden, kvinder fik adgang til universitetet. Det markerer vi med en sæson Aftenkonsultationer om kvinder og ligestilling i sundhed og forskning. Det handler om Danmarks første kvindelige læge og akademiker Nielsine Nielsen og de argumenter, der har holdt (og holder) kvinder tilbage. Og det handler om alle de kvinder, der arbejdede sundhedsfagligt længe før, universitetet gav kvinder adgang og om status på ligestilling i sundhedsforskningens verden i dag. Og så handler det om konsekvenserne af manglende forskning i kvindekroppen og om, hvordan bogen Kvinde kend din krop har uddannet kvinder i viden om egen krop og seksualitet gennem tiden.
Aftenkonsultationerne på Medicinsk Museion er en foredragsrække, hvor fagfolk og forskere undersøger og tager pulsen på sundhedsvidenskabens fortid, nutid og fremtid. Aftenkonsultationer anbefales til uhelbredeligt nysgerrige, der søger smitstof til eftertanke.
𝗔𝘂𝗱𝗶𝘁𝗼𝗿𝗶𝘂𝗺 𝗼𝗴 𝗯𝗼𝗯𝗹𝗲𝗿 🥂
Aftenkonsultationerne foregår i auditoriet fra 1787, der oprindeligt blev bygget som det Kongelige Kirurgiske Akademi. Efter konsultationen anbefales det at tage et glas bobler og en spadseretur rundt i museets udstillinger.
𝗛𝘆𝗽𝗼𝗸𝗼𝗻𝗱𝗲𝗿?
Husk at en hypokonderbillet til alle tre arrangementer kan købes med en helende rabat.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Bredgade 62, 1260 Copenhagen, Denmark, Bredgade 62, 1260 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark

Tickets

Sharing is Caring:

More Events in Copenhagen

Amenra - VEGA
Tue, 18 Nov at 07:00 pm Amenra - VEGA

Enghavevej 40, 1674 Copenhagen, Denmark

ONEW (KR) i Poolen, K\u00f8benhavn
Tue, 18 Nov at 07:30 pm ONEW (KR) i Poolen, København

Poolen

Forfatteropl\u00e6sning og f\u00e6llessang @Trinitatis Natkirke
Tue, 18 Nov at 08:00 pm Forfatteroplæsning og fællessang @Trinitatis Natkirke

Landemærket 2, 1119 Copenhagen, Denmark

THESE NEW PURITANS (UK) \/\/ Loppen
Tue, 18 Nov at 08:30 pm THESE NEW PURITANS (UK) // Loppen

Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark

Onsdagskoncert i Hans Tausens Kirke
Wed, 19 Nov at 05:00 pm Onsdagskoncert i Hans Tausens Kirke

Hans Tausens Kirke

Thylacine \/\/ Pumpehuset
Wed, 19 Nov at 08:00 pm Thylacine // Pumpehuset

Studiestræde 52, 1554 Copenhagen, Denmark

Florence Black \/\/ BETA \/\/ 19. november 2025
Wed, 19 Nov at 08:00 pm Florence Black // BETA // 19. november 2025

BETA2300

Ocie Elliott in K\u00f8benhavn V
Wed, 19 Nov at 08:00 pm Ocie Elliott in København V

VEGA - Musikkens Hus, Store VEGA

Monetochka in Copenhagen
Wed, 19 Nov at 08:00 pm Monetochka in Copenhagen

Amager Bio

Copenhagen is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Copenhagen Events