Advertisement
Kom med til forårets vildeste ”skralde-fest”Vi rykker ud sammen med resten af Danmark til Affaldsindsamlingen søndag 19. april kl. 10-13. Sidste gang befriede vi Gentofte for over 500 kg affald på bare tre timer. Det er omtrent hvad en fuldvoksen isbjørn vejer🐻❄️ I år satser vi på at gøre det mindst lige så godt. Ja, måske endda endnu bedre!
Tag hele banden eller hunden med!
Det bliver drønhyggeligt, og vi sørger for, at I ikke får beskidte fingre. Vi står klar med gribetænger og poser til alle, så I nemt og hygiejnisk kan snuppe skraldet fra jorden.
For de små (og de bil-glade)🧒👧
Alle seje børn får et officielt diplom som bevis på deres helteindsats. Og som en ekstra bonus tager vi en vaskeægte skraldebil med rundt! Man må gerne udforske maskineriet og se, hvordan sådan en krabat fungerer.
Giv børnenes tøj videre♻️
I år samarbejder vi igen med Røde Kors og opfordrer til at rydde op i børnenes kommoder og skabe. Du kan aflevere en pose med børnetøj ved alle mødesteder. Vi modtager kun tøj til børn i alderen 0-12 år, og det skal være rent, pænt og i god stand. Røde Kors-butikken tager kun imod børnetøj, så voksentøj modtages ikke.
Find din nærmeste ”skralde-base” og vær medℹ️
• Røde Kors’ børnetøjsbutik (Strandvejen 138C)
• Dyssegård Bibliotek (Dyssegårdsvej 24). Mød skraldebilen kl. 10-10.45🚛
• Café Caféen (Vangede Bygade 45). Mød skraldebilen kl. 11-11.45🚛
• Forstbotanisk Have (Bregnegårdsvej overfor Haven). Mød skraldebilen kl. 12-12.45🚛
• Gentofte Torv (Gentoftegade 64)
• Jægersborg Bibliotek (Smakkegårdsvej 112)
• Skovshoved Havn (ved havnefogedens kontor)
Vi glæder os til at se en masse små og store miljøhelte til en hyggelig dag😊
Arrangører: Gentofte Kommune, Danmarks Naturfredningsforening Gentofte, Vangedes Venner, Dyssegård Bibliotek, Jægersborg Bibliotek, Skovshoved Havn, City Container og Røde Kors - Gentofte
Advertisement
Event Venue
Bernstorffsvej 161, 2920 Gentofte, Denmark, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, Danmark, Lyngby, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











