Advertisement
Dit Indre Tempel
Kvindecirkel i sjælens og livmoderens hav.
Ceremoniel Cacao, Gongbad og Initiering.
Vi samles ikke for at lære noget nyt.
Vi samles for at huske.
Huske hvem vi er, før verden bad os om at blive noget andet.
Fiskens energi åbner porten til erindring.
Ikke som en tanke,
men som en dyb, kropslig viden.
I slutningen af februar er solen i Fiskens tegn.
Fiskens energi er en særdeles kraftfuld og samtidig blid og altomfavnende feminin energi, blandt andet forbundet med sjælenes og liv-moderens ophav.
Det kosmiske hav, den kosmiske livmoder,
hvor alt liv flyder i evig bevægelse af betingelsesløs kærlighed og alverdens visdom.
Hvor alt har sin begyndelse og hvor alt har ende.
Her er vi aldrig adskilt.
Her ER vi allerede hjemme, fuldkomne og hele.
Derfor samles vi i en smuk og magisk cirkel af kvinder - i Fiskens bløde vand.
Her hengiver vi os til at huske.
Ikke med sindet – men med kroppen, hjertet og livmoderen.
Når kvinder samles uden masker, uden hierarki, uden krav om at være stærke, opstår noget ældgammelt.
Et fælles felt, hvor den enkeltes erindring vækker den andens.
Hvor vi spejler hinandens sjæl - uden ord.
Du inviteres til at forbinde dig med Dit Indre Tempel, at
lade grænserne mellem dig og helheden opløses.
At hvile i det, du er, når intet skal præsteres.
At blødgøres og blive ét med din sjælsessens, din livgivende skaberkraft, din visdom og din hellige livmoder.
Vi træder ind i livmoderens mørke. Ikke som noget frygtindgydende, men som det nærende, omfavnende rum,
hvor alt nyt må hvile, før det fødes.
Her må det gamle opløses.
Livmoderen husker. Den er et kosmisk kar for visdom.
Et sted der husker før tid. Den husker rytmerne.
Den husker havet. Den husker, hvordan det føles at være hel.
I livmoderens mørke. Den bærer sjælens sprog
Vi skaber trygt rum til at frodige frø kan vokse sig til smukke og næringsrige spirer, som inden længe vi trænge ud i lyset og springe ud, når foråret kommer.
Ceremonien understøttes af:
💚 Ceremoniel cacao er en hjerteåbnende, kærlig planteånd, der støtter os i at leve et mere hjertecentreret og autentisk liv.
Når vi drikker cacaoen, vil vores fysiske hjerter pumpe lidt hurtigere, og det vil være lettere at overgive sig til vores krops udtryk, bevidsthed, sjæls stemme og til det store univers.
Vores sanser åbnes yderligere og vi bliver endnu mere modtagelige for lydenes påvirkning og frekvenser.
Mest af alt støtter cacaoen os i at overgive os til rytmen af vores eget energiske hjerteslag.
Så det er som at drikke flydende kærlighed.
💚 Gongbad og enkelte andre instrumenter med kanaliseret sang, som bærer os ind i dybet, som en vuggesang.
Særligt gongen oplever jeg, har en særlig adgang til at berører og bevæge væsken i vores krop, emotioner og den iboende hukommelse.
💚Initiering
💚Øvelser der understøtter processen
💚Sharings
Denne ceremoni er for dig, der længes efter:
at huske hvem du er bag lagene
at hvile i fællesskab uden forklaring
at vende hjem.
Vi samles ikke for at blive noget nyt.
Vi samles for at huske det, vi aldrig holdt op med at være, men som det fleste af os har glemt.
Sammen følger vi hinanden hjem - side om side!
Det kræver ingen forudsætninger.
Du mærker et kald, hvis du skal med. Meget simpelt.
Namaste
Zita
Praktisk:
Torsdag den 26. februar 2026
Kl. 18.00-21.00
Døren åbner 17.45
Udveksling: 350 kr
Adresse:
Templet I Ryesgade
Ryesgade 17
2200 København N
(Templet ligger via en kældernedgang på bagsiden af huset)
Tilmelding:
(OBS NYT MOBILEPAY NR. I forhold til tidligere)
Du reserverer din plads ved at skrive til mig på Facebook eller sms 31228945 samt ved at MobilePay 350 kr til 82163 (Pure Hearts v. Zita Montoumé)
Skriv "Templet 26.2"
Pengene gives ikke retur, men du er velkommen til at give din plads videre, hvis du bliver forhindret.
Max 12 pladser, for så er vi 13 inkl. mig. 1 for hver Månecyklus.
Medbring
❤ Din ynglingskop til Cacao
❤ Drikkedunk
❤ evt. Tegnegrej/skrivegrej
❤ Har du tidligere fået et Sjælslys til en af mine ceremonier tidligere, så tag det med.
❤ Behageligt tøj, som du føler dig afslappet og eventuelt også feminin i. Gerne lyst tøj, hvis du har det.
Der er alt til at sidde og ligge behageligt.
Om Zita Montoumè:
Jeg har igennem flere år, hver måned, arbejdet med lyd og sanselige oplevelser gennem koncerter, klangbade, workshops, ceremonier og individuelle forløb. Jeg har en baggrund inden for bl.a. lydterapi, bevægelsesterapi, astrologi, Human Design og samtaleterapi og skaber rum for refleksion og tilstedeværelse gennem humor, hjertelighed og nærvær.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Ryesgade 17, 2200 København N, Danmark, Ryesgade 17, 2200 København N, Danmark, Copenhagen , Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

![Cyberphoria - Symphony Beyond Time | DR Koncerthuset | Koncertsalen [EKSTRA]](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czUvYmFubmVycy9hMzFhYWRmNmQ3MzM4MzgyN2NjZDVkYzFiMmYzMzExYzg1ZjIwZGY2Yjc1YWYzYTdkZWIyMmU3MmZlZTI3NjM1LXJpbWctdzEyMDAtaDYwMC1kYzA2MTIxMy1nbWlyP3Y9MTc2Njc2MTAzMw.avif)
![Rumpistol Ensemble | Hotel Cecil, K\u00f8benhavn [Vinterjazz]](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czkvYmFubmVycy9iM2NlMDkxNjdiNGE0Zjk3MTIxMTg3ODc2ZWM2NjYxMDE1NDc2ZTBjNjUzMDU4NzNmNmVmZGRlMzM1NDIwNGYwLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kY2QyZDVkNy1nbWlyP3Y9MTc2NTg5ODEyNA.avif)








