Advertisement
OBS: Koncerten med Yann Tiersen mandag d. 31. januar 2022 i Det Kongelige Teater, Operaens Store bliver udskudt. Vi har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at bekræfte en ny showdato. Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet, da denne vil være gyldig til den nye dato, som vi håber snart at have på plads.
Ticketmaster sender snarest muligt en mail ud til alle billetkøbere med mere information.
BEMÆRK:
Mens vi arbejder på at finde en løsning, har vi udskudt eventet her til juleaften.
Bemærk: Dette er IKKE den ny dato for koncerten. Den er kun midlertidig, så eventet ikke går tabt i processen.
YANN TIERSEN ”LIVE 2022”
DET KONGELIGE TEATER, OPERAEN (STORE SCENE)
SUPPORT: QUINQUIS
Billetpriser: PL1 560 kr. + 45 kr. gebyr / PL2 460 kr. + 45 kr. gebyr / PL3 360 kr. + 45 kr. gebyr / PL4 260 kr. + 35 kr. gebyr
Billetsalget starter fredag 18. juni 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.
Det nye album ’Kerber’ udkommer 27. august 2021 på Mute: https://mute.ffm.to/kerber
Den franske musiker og komponist Yann Tiersen har været involveret i musik det meste af sit liv. Hans musikalske karriere spænder over alt fra studieindspilninger, musikalske samarbejder med andre artister og som sangskriver til soundtracks.
Han begyndte som 4-årig med at spille klaver, og i en alder af 6 år kastede han sig over violinen og modtog klassisk undervisning på musikakademier i Rennes, Nantes og Boulogne. Derefter valgte han i en alder af 13, at ændre sin skæbne ved at smadre sin violin, købe en guitar og danne et rockband.
At vokse op i Rennes gav Tiersen den perfekte musikalske uddannelse i form af byens årlige Transmusicales-festival, hvor han oplevede artister som Nirvana, Einstürzende Neubaten, Nick Cave and The Bad Seeds, The Cramps, Television og Suicide. Da hans band et par år senere gik i opløsning, købte han, i stedet for at lede efter nogle nye bandmedlemmer, en billig otte-spors mixer, og begyndte at indspille solomusik med synth, sampler og trommemaskine, lyttede til grooves på masser af gamle plader på jagt efter loops og orkesterstrygere han kunne stjæle.
"En dag tænkte jeg, i stedet for at bruge dage på at researche og gennemlytte masser af plader for at finde den lyd der kommer tættest på det, jeg har i tankerne, hvorfor fikser jeg ikke denne skide violin og bruger den?" I sommeren 1993 kom Tiersen ikke ud af sin lejlighed, men indspillede musik alene med guitar, violin og harmonika, ikke styret af de klassiske principper, men af intuition og hans vision om "et musikalsk anarki".
Ved udgangen af sommeren 1993 havde Tiersen indspillet over 40 numre, som endte med at udgøre størstedelen af hans to første albums. 1995's La Valse Des Monstres, inspireret af Tod Browning's Freaks og Yukio Mishima's The Damask Drum, som blev efterfulgt seks måneder senere af Rue Des Cascades, en samling korte værker indspillet med legetøjsklaver, cembalo, violin, harmonika og mandolin. Seks år senere fandt pladen et meget større publikum, da flere af numrene sammen med musik fra Le Phare blev brugt på soundtracket til Jean-Pierre Jeunets film Amelie (2001).
Tiersens kommercielle gennembrud kom dog tidligere og helt på egen hånd. Le Phare (the Light House) fra 1998 blev indspillet i selvvalgt afsondrethed på øen Ushant (der ligger 30 kilometer ud for Bretagnes vestkyst i det Keltiske Hav), hvor Tiersen tilbragte to måneder i et lejet hus. Om natten kunne han se Creach'h, det mest kraftfuldt fyr i Europa, som det belyste det omgivende landskab.
Le Phare gik hen og solgte over 160.000 eksemplarer, hvilket cementerede Tiersens status som en af de mest banebrydende og originale kunstnere i hans generation og blev starten til en række succesrige albums som 2001's L'Absente (med orkestergruppen Synaxis, Lisa Germano og The Divine Comedy's Neil Hannon) og 2005's Les Retrouvailles (med gæsterne Stuart Staples fra Tindersticks, Jane Birkin og Elizabeth Fraser fra Cocteau Twins). I denne periode tog Tiersen også på tour i hele verden og spillede shows med fuldt orkester og en forstørret strygekvartet – et set up der blev indfanget på 2002's elektrificerende livealbum C'etait ici. Tiersen fortsatte derefter med at skrive musik til alt fra Wolfgang Becker's tragikomedie Good Bye Lenin! (2003) og Tabarly (2008), en dokumentar om den franske sømand Éric Tabarly, der spiste sit sidste måltid på Ushant, inden han fik en våd afslutning i det irske hav.
I 2010 skrev han kontrakt med Mute og udgav den første af en serie albums, som mere en bandpræsentation. Dust Lane introducerede synthesizere til sine optagelser: "Jeg har altid forsøgt at inkorporere vintage elektroniske lyde, som jeg kunne lide i min musik, men med undtagelse af [tidligt elektronisk keyboard] Ondes Martenot skete det aldrig før Dust Lane." Ken Thomas producerede albummet Skyline (2011), hvor han fortsatte sit samarbejdsarbejde med gæsteoptrædener fra Ólavur Jákupsson, Peter Broderick og danske Efterklang, for blot at nævne nogle få, og i 2014 udgav han Infinity (2014), et album der byggede på legetøjsklaveroptagelser, elektronisk manipuleret til at danne en base for resten af instrumenteringen, “en konstant frem og tilbage fra akustisk til elektronisk til elektrisk til digital, tilbage til analog. Så tilbage den anden vej.”
I 2016 udkom Tiersens første solo-klaverudgivelse, EUSA, et skridt til mere minimalistiske moderne lyde, der viser videreførelsen af Tiersens mangfoldighed. Albummet var et musikalsk kort over Ushant, den ø, han har kaldt hjem de sidste mange år, med elektronisk manipulerede originale feltoptagelser af de naturlige lyde på øen og som skaber en subtil summen, der forløberhele vejen igennem. Den blev fulgt op i 2019 af ALL, optaget i hans nybyggede studie på Ushant, et album, der yderligere udforsker vores forbindelse med naturen, stedet og hans kærlighed til sprog.
I 2019 vendte han tilbage til noget af sit katalog med en samling af 25 nyindspillede numre fra hele sin karriere. Portrait indeholdt samarbejder med John Grant, Gruff Rhys fra Super Furry Animals, Stephen O'Malley fra Sunn O))) og Blonde Redhead.
Portrait gav Tiersen chancen for at åbne et nyt kapitel i sit arbejde med Kerber (2021), hans hidtil mest åbenlyse elektroniske materiale. I overensstemmelse med Tiersens nuancerede og subtile tilgang er dette ikke et U-sving-lignende dunkende stykke dansemusik, men i stedet en smukt struktureret, meget fordybende og omhyggeligt konstrueret elektronisk verden at træde ind i.
Det er både en udvikling af det, der er kommet før, såvel som et nyt rum at udforske. På det nye album er klaveret kilden, men elektronik er det miljø, de findes inden i. Tiersen forklarer, ”Du kan få denne intuitive tanke af,” åh det er klaverhalløj”, men det er det faktisk ikke. Jeg arbejdede på klaversange til at begynde med, men det er ikke kernen i det, de er ikke vigtige. Konteksten er det vigtigste - klaveret var en forløber for at skabe noget, som elektronikken kunne arbejde rundt om.”
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Copenhagen Opera House, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K, Copenhagen, Denmark, Herlev
Tickets