Advertisement
Alle har én bestemt yndlingsfilm, som de altid vender tilbage til. Den film, der åbenbarer verden og forklarer alt. Weekendavisens skribenter præsenterer de film, de elsker mest, og fortæller hvorfor. Se filmperlerne på det store lærred, når rækken af yndlingsfilm vises i samarbejde med Cinemateket (København) og Øst for Paradis (Aarhus).
Onsdag den 20. november 2024 kl. 20.30 præsenterer Weekendavisens digitale redaktør, Mikka Tecza, sin yndlingsfilm: Rocky af John G. Avildsen (1976).
"Kender man kun Rocky som franchise, som parodi på sig selv eller som forløber for 2010ernes Creed-film, skal man unde sig selv at se den rigtige Rocky: den oprindelige fra 1976. Ja, det er en boksefilm, men det er også alt muligt andet: et rekviem for samfundets tabere, et portræt af 70ernes arbejderklasse-Philadelphia, en fortælling om to ensomme mennesker omkring de 30, for hvem livet på én gang synes allerede at være forbi og aldrig rigtig begyndt. Sylvester Stallones vagtsomme hundeøjne har aldrig været mere rørende, hans iboende kejtethed aldrig mere charmerende. Og så er det faktisk også en julefilm – til alle os, der har det svært med netop denne højtid."
- Mikka Tecza
Filmen introduceres af Mikka selv. Oplægget har en varighed på cirka 15 minutter og vil ske på dansk.
Køb Deres billetter til filmvisningen her: Weekendavisen.dk/event
Er De Digital Plus- eller Kombi-kunde hos Weekendavisen, kan De købe billetter til særprisen 85 kr. (normalpris: 105 kr.). Benyt rabatkoden: WEEKENDAVISEN.
Cinemateket, Biograf CARL
Gothersgade 55, 1123 København
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Cinemateket, Gothersgade 55, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets