Advertisement
Kom med til fest, når Weekendavisen overrækker årets litteraturpris den 20. januar 2026.Weekendavisens Litteraturpris er ingen nyhed. Faktisk er den blevet uddelt hvert år siden 1980. Det første år gik prisen til Suzanne Brøggers Brøg (1980), og siden har nogle af landets største skribenter – fra Jørgen Leth (2005) og Yahya Hassan (2013) til Joakim Garff (2000) og Jeanette Varberg (2019) – modtaget hæderen.
For det er virkelig en hæder at blive udpeget som årets bedste bog af Weekendavisens læsere. Og De kan stemme på en af de syv uvirkeligt gode bøger lige her:
https://www.weekendavisen.dk/diverse/stem-til-weekendavisens-litteraturpris-2025
Men en pris kan ikke overrækkes uden en markering. Derfor inviterer Weekendavisen til fejring i de højloftede lokaler i Store Kannikestræde 19. Hvor chefredaktør Martin Krasnik vil guide os gennem samtaler og oplæsninger med de nominerede.
PROGRAM:
Martin Krasnik byder velkommen til en aften i litteraturens tegn.
Bogredaktør Marta Sørensen giver en introduktion til litteraturprisen.
18.15: Hvordan kigger Rusland på os?
Anna Libak taler med lektor i russisk Tine Roesen om antologien Verden set fra Rusland, der giver en grundig og medrivende indføring i de tankesæt, der driver det russiske regime.
18.35: Konspirationsteorier i middelalderens klosterverden.
Kathrine Tschemerinsky interviewer Harald Voetmann om hans mesterlige roman Lysmesse. I romanen digter Voetmann videre på historien om Thomas af Monmouth, der i 1149 tilsluttede sig en benediktinerorden, og forvrider historien om mordet på en 12-årig dreng.
18.55: Tegn den gode fortælling.
Karoline Stjernfelts tegneserietrilogi er fuldbragt med I morgen bliver bedre 3: Lægen. I det sidste bind opruller hun overlegent 1700-tallets store royale trekantsdrama mellem Christian 7., Caroline Mathilde og Johann Struensee. Hun interviewes af avisens hustegner Christoffer Zieler.
19.10-19.30: PAUSE
Forsyn Dem i vores bar med lidt at drikke.
19.30: Fra progressiv forfatter til hardcore nazist.
Olga Eggers (1875-1945) var side om side med sit skønlitterære forfatterskab politisk aktiv i kvinde- og fredssagen. Men pludselig skete et skifte, da hun i 1934 meldte sig ind i det danske nazistparti. Hør Klaus Rothstein interviewe historiker ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak om bogen Trods og tragedie. En biografi om Olga Eggers.
19.45: Et poetisk opråb.
Caspar Eric læser højt af sine fremragende digte fra Crip, der muliggør aktiv solidaritet med medborgere, som er skubbet ud i periferien.
20.00: Folkeeventyr og AI.
Asker Hedegaard Boye giver i samtale med Charlotte Weitze et indblik i hendes roman Ulvemælk. En dobbeltsporet fortælling om folkemindesamleren Evald Tang Kristensens arbejde i 1800-tallet og forfatteren Inga, der i 2040 forsøger at gøre sig fri af kunstig intelligens.
20.15: Et radikalt forfejlet dansk kolonieventyr.
Lektor ved Københavns Universitet Ulrik Langen taler med Emil Andersen, Rasmus Voss og Christian Sune Pedersen om deres bog Den allerliderligste skare – En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731, der er et utroligt, mudret, skident og
stinkende portræt af en helt igennem mislykket kolonisering.
20.30-20.40: Kort pause.
20.40: Vinderen afsløres og tildeles årets litteraturpris af Marta Sørensen.
_______________________________________________________________
Den 20. januar kl. 18.00-21.00. Dørene åbner kl. 17.30
Festsalen, Store Kannikestræde 19.
Litteraturprisen uddeles med støtte fra Den Berlingske Fond.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Store Kannikestræde 19, 1169 København K, Danmark, Store Kannikestræde 19, 1169 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.










