Vinyasa teknik

Thu Mar 04 2021 at 05:30 pm to 08:00 pm

NOR: nordic health house | Copenhagen

NOR: nordic health house
Publisher/HostNOR: nordic health house
Vinyasa teknik
Advertisement
Vinyasa yoga er én af de mest populære yogaformer i dag. Og det er der flere gode grunde til. Den kraftfulde praksis giver sved på panden, styrker kroppen, træner opmærksomheden og kan give en oplevelse af at meditere i bevægelse.
Tempoet på de fleste vinyasaklasser gør dog, at man sjældent når i dybden med alignment og justeringer i stillingerne, hvilket gør, at du kan blive fanget i uhensigtsmæssige vaner og bevægemønstre, der på længere sigt kan give dig skader eller gøre at du aldrig når helt i dybden med din praksis.
På det her forløb vil du lære de grundlæggende teknikker, der gør at du kan praktisere på en måde, der både minimerer risikoen for fysiske skader og gør din praksis sjovere og mere effektfuld.
Forløbet er for dig, der enten er ny til (vinyasa) yoga eller har brug for at få genopfrisket the basics. Du kan vælge at deltage i en enkelt(e) session/er eller alle tre.
Kan undervises på engelsk ved behov.
På alle tre workshops kommer du til at arbejde med åndedrættet og undersøge “tilstanden af flow” fysisk såvel som mentalt.
Derudover har hver workshop sit eget tema:
Workshop I - Teknik og alignment i solhilsner:
Vi laver rigtig mange solhilsner og elementer af solhilsner på en vinyasa-klasse. På denne workshop gennemgår vi hver enkelt stilling i to forskellige versioner af solhilsenen. Vi arbejder i dybden med at finde god og sund “alignment” i stillingerne – hvilket betyder at du med udgangspunkt i din krop finder ind i en udgave af stillingen, der er optimal for dig – og du vil lære nogle enkle teknikker, der gør, at du kan bevæge dig fra den ene stilling til den næste på en effektiv og sikker måde.
Workshop II - Stabilitet og forankring i bevægelse:
På denne workshop er fokus på at finde eller skabe stabilitet i kroppen, når vi er i kontinuerlig bevægelse. Med udgangspunkt i de stående stillinger, du ofte vil møde på en vinyasa-klasse, undersøger vi, hvad der er vigtigst at fokusere på, når du ikke har lang tid i hver stilling og du lærer, hvordan du kan skabe forankring i kroppen – og dermed i sindet – mens du er i bevægelse.
Workshop III - Find dit flow og forstærk din praksis:
Denne workshop er en smule mere fri og intuitiv i sin form. Du får mulighed for at undersøge på egen hånd, hvad “flow” er for dig. Gennem små sekvenser, som vi gentager flere gange undersøger vi, hvordan der kan opstå en mere meditativ tilstand, når du giver slip på at kontrollere og styre fra dit hoved og lader kroppen bevæge sig, som den har brug for eller lyst til at bevæge sig. Dermed bliver du mere bevidst om hvordan du gør din vinyasa-praksis endnu mere personlig og meningsfuld for dig.
Praktisk information:
Dato: Torsdag den 4. og 18. marts og 15. april, 2021
Tid: Kl. 17:30-20:00
Pris: 275 kr. per workshop / 650 kr. for alle tre workshops
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

NOR: nordic health house, Hejrevej 30, 3. sal, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: