Advertisement
Victor Lander er i foråret 2025 klar med den landsdækkende comedy tour – En Skønne Dag”En skønne dag”, var komikerens kække svar, da hans utålmodige manager spurgte, om han ikke snart stod klar med et nyt show. Nu er den skønne dag kommet, og Lander-fans kan sætte sig til rette yderst på stolen og glæde sig til foråret, når den folkekære komiker igen inviterer alle til Landerland med et nyt show.
En Skønne Dag er Victors næste ærlige forsøg på at danne mening med tilværelsen. Efter han foldede benene på nakken og flygtede hjemmefra, nød han ungdommens weekender og alle dens safter. Men nu er Victor blevet voksen – 30 år – og er altså tvunget til at tænke over morgendagens fornuft frem for gårsdagens snublerier og nuets nydelser.
Victor er nu klar med sit tredje one-man show, der bygger videre på succesen fra hans tidligere shows. Med sin erfaring fra både stand-up og tv, hvor han blandt andet har været holdkaptajn i TV2's Klar med svar og deltager i Stormesters vindersæson, er Victor mere end klar til at begejstre publikum igen.
Omdrejningspunktet i Victors nye show er at se fremad. Glæder han sig til de mærkelige, skøre, absurde og decideret forstyrrende oplevelser, livet byder på? Og kan han anerkende, at uanset hvor meget han planlægger sine næste skridt, vil han nok alligevel støde på nogle af de mindre gennemtænkte beslutninger fra sit bagkatalog i de kommende 10 år?
Victor siger selv om showet: "Det handler bare om at kende sin alder," siger Victor i et interview med sig selv til sin 30-års fødselsdag på Old Irish. "Jeg har det sgu meget godt. Jeg er begyndt at danse med armene over hovedet, hold kæft, det er frigørende... men der er også ting der er træls. Hvorfor er det pludselig blevet så svært at formulere en fræk besked uden at jeg føler mig utroligt u-fræk? Og hvorfor tror alle, jeg har en diagnose? Så dårlig er jeg da heller ikke til at fokusere. Halløj, Oliver, hvis du går i baren, så køb shots”
En skønne dag, er ligesom det første og andet, hans hidtil sjoveste show. Du så måske Victor, da han var på sin sidste Danmarks tourné med showet Weekend, hvor han spillede for udsolgte sale i hele landet. Og tænk! Nu gør jeg det igen! Hov, ja, det er mig selv der har skrevet den her del. Altså Victor. Jeg glæder mig som en ræv i en hønsegård til at komme ud på jeres scener og se jeres smukke ansigter igen til foråret.
Det bliver skønt! Vi ses!
____________________
27. marts 2025
Dørene åbner kl. 19.30
Show starter kl. 20.30
Billetter på Gimle.dk
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde, Denmark, Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde, Danmark,Roskilde, Denmark
Tickets