Advertisement
”En skønne dag”, var komikerens kække svar, da hans utålmodige manager spurgte, om han ikke snart stod klar med et nyt show.
Nu er den skønne dag kommet, og Lander-fans kan sætte sig til rette yderst på stolen og glæde sig til foråret, når den folkekære komiker igen inviterer alle til Landerland med et nyt show.
En Skønne Dag er Victors næste ærlige forsøg på at danne mening med tilværelsen.
Efter han foldede benene på nakken og flygtede hjemmefra, nød han ungdommens weekender og alle dens safter.
Men nu er Victor blevet voksen – 30 år – og er altså tvunget til at tænke over morgendagens fornuft frem for gårsdagens snublerier og nuets nydelser.
Victor er nu klar med sit tredje one-man show, der bygger videre på succesen fra hans tidligere shows. Med sin erfaring fra både stand-up og tv, hvor han blandt andet har været holdkaptajn i TV2's Klar med svar og deltager i Stormesters vindersæson, er Victor mere end klar til at begejstre publikum igen.
Omdrejningspunktet i Victors nye show er at se fremad.
Glæder han sig til de mærkelige, skøre, absurde og decideret forstyrrende oplevelser, livet byder på? Og kan han anerkende, at uanset hvor meget han planlægger sine næste skridt, vil han nok alligevel støde på nogle af de mindre gennemtænkte beslutninger fra sit bagkatalog i de kommende 10 år?
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Teatertorvet 1, 8700 Horsens, Denmark, Teatertorvet 1, 8700 Horsens, Danmark,Horsens, Denmark
Tickets