Advertisement
Esbjerg hylder Verdensmålskæmperne på VerdensmålsdagenDen 25. april 2025 inviterer Daghøjskolen Sydvestjylland og Frivillighuset Vindrosen til en festlig og inspirerende Verdensmålsdag, hvor vi fejrer de lokale individer og foreninger, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme Verdensmålene. Denne dag sættes særligt fokus på Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion, og vi hylder de personer og organisationer, der har bidraget til en mere bæredygtig fremtid i Esbjerg.
Arrangementet er en del af bibliotekerne og borgernes verdensmålsuge (UGE17) og afholdes på Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, 6700 Esbjerg, fra kl. 10:00-12:00. Alle er velkomne til at deltage. På dagen vil der være prisoverrækkelse, oplæg fra de nominerede og et amerikansk tallotteri – alt sammen krydret med en gratis brunch baseret på overskudsmad fra Fødevarebanken.
Kandidaterne til Verdensmålskæmper-prisen
Alle er opfordret til at indstille personer eller foreninger, der har gjort en ekstra indsats for bæredygtigt forbrug og produktion i Esbjerg.
Man kan fx indstille en person eller forening, som arrangerer affaldsindsamlinger eller tøjbytte-markeder, nogen som upcycler eller recycler gamle ting og sager, nogen der slår et ekstra slag for plantespisning eller noget helt femte!
Indstillingerne kan indsendes indtil den 9. april 2025 via linket: frivillighusetvindrosen.nemtilmeld.dk/78.
PROGRAM FOR DAGEN
Kl. 10:00 Velkommen og gratis brunch fra Fødevarebanken
Modtag din lotteri- og stemmeseddel ved ankomst
Kl. 10:45 Oplæg fra de nominerede
Hør de nominerede fortælle om deres arbejde for verdensmålene og stem på din favorit
Kl. 11:30 Amerikansk lotteri for gæster
Alle gæster kan deltage i gratis lotteri med præmier fra overskudslager
Kl. 11:45 Kåring af årets Verdensmålskæmpere
Komiteen kårer årets vinder og prisen modtages
Kl. 12:00 Tak for i dag
Dagen giver også mulighed for at finde en forening, hvor DU kan være med til at kæmpe for Verdensmålene! Det er en perfekt chance for at blive inspireret af de lokale initiativer og finde ud af, hvordan du kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid i Esbjerg.
Om Verdensmålsdagen
Verdensmålsdagen i Esbjerg er en helt ny årlig begivenhed, der fejrer lokale initiativer, der støtter op om FN’s verdensmål. På denne dag samles borgere, foreninger og organisationer for at anerkende dem, der gør en ekstra indsats for en mere bæredygtig verden.
Arrangørerne af Verdensmålsdagen 2025 er Daghøjskolen Sydvestjylland og Frivillighuset Vindrosen, som sammen står bag en inspirerende dag i samarbejde med bibliotekernes og borgernes verdensmålsuge (UGE17).
Vi glæder os til at byde velkommen til en inspirerende og festlig dag, hvor vi sammen hylder de personer og foreninger, der gør en forskel.
For yderligere information, kontakt:
Frivillighuset Vindrosen
Maja Theresia Jensen
Tlf. 7545 7085
Mail: [email protected]
Daghøjskolen Sydvestjylland
Helge Bech
Tlf: 7513 9811
Mail: [email protected]
Læs mere om arrangementet og indstillinger på:
frivillighusetvindrosen.nemtilmeld.dk/78
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Exnersgade 4, 6700 Esbjerg, Denmark, Exnersgade 4, 6700 Esbjerg, Danmark,Esbjerg, Denmark
Tickets