Usynlig arkæologi – lyde, lugte og farver i antik skulptur

Thu Sep 09 2021 at 07:30 pm

Glyptoteket | Copenhagen

Glyptoteket
Publisher/HostGlyptoteket
Usynlig ark\u00e6ologi \u2013 lyde, lugte og farver i antik skulptur
Advertisement
Med et specialdesignet lydspor i ørerne og rosenduftende tekstiler i hænderne indvies du i de usynlige historier, som Glyptotekets hvide marmorskulpturer bærer med sig. Valby Vokalgruppe optræder live som en del af lydsporet, mens skuespiller Ellen Hillingsø tager dig med tilbage i tiden.
Disse elementer bringer dig nemlig ud på en lydelig og sansemættet rejse til antikken, hvor skulpturerne var bemalede og iklædt tekstiler, smykker og duftede af parfume. Dengang udsmykkede skulpturerne pragtvillaer, blev tilbedt i templerne eller stod til skue på byens livlige pladser. I dag står de hvide og stille i museets ophøjede rum.
Lydforestillingen er baseret på seniorforsker og klassisk arkæolog, Cecilie Brøns’ arbejde og udviklet af filminstruktør Sun Hee Engelstoft og lyddesigner Peter Albrechtsen i tæt samarbejde med Glyptoteket.

VALBY VOKALGRUPPE består af LilLacy, Cæcilie Trier og Anja Jacobsen. Sammen undersøger de, hvad det er muligt at gøre med stemmen og bevæger sig gennem trancelignende rytmiske mønstre, smukke melodier, improvisationer og helt stramme kompositioner.
ELLEN HILLINGSØ er blandt Danmarks dygtigste skuespillere både på filmlærredet og teaterscener. Hun er også kendt for sin ikoniske stemme og har indtalt adskillige lydbøger og speak til tv.
SUN HEE ENGELSTOFT er fotograf og dokumentarinstruktør. Engelstoft er bl.a. kendt for den anmelderroste dokumentarfilm ’Forglem mig ej’ (2019).

PETER ALBRECHTSEN er uddannet tonemester og prisvindende lyddesigner på en lang række spillefilm i Danmark og Hollywood.

CECILIE BRØNS er klassisk arkæolog og en af verdens førende forskere i den sanselige oplevelse af antik skulptur; hvordan den er blevet hugget, bemalet og iklædt tekstiler, smykker og smurt med parfume. Derudover arbejder hun med, hvordan skulpturerne blev oplevet af den antikke beskuer – hvilke lyde, hvilke dufte og hvilket liv, skulpturerne var omgivet af.
Projektet er støttet af Bikubenfonden og Carlsbergfondet.
Arrangementet er en del af historie- og kulturfestivalen Golden Days, som i år fokuserer på antikken.

PRIS
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen. I Picnic kan du spise lækker aftensmad eller nyde gode glas. Husk at reservere bord her: glyptoteket.dk/cafe/
Voksne: 145 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr.
Årskortholder/under 18 år: 30 kr.
Billetter købes via Billetto her: https://billetto.dk/e/usynlig-arkaeologi-lyde-lugte-og-farver-i-antik-skulptur-billetter-553675
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Køb dit årskort, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer her: glyptoteket.dk/besog/aarskort-til-glyptoteket/

Retningslinjer ifm. covid-19
Glyptoteket overholder regeringens til den tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft.
Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her: glyptoteket.dk/om-museet/nyheder/retningslinjer/
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Glyptoteket, Dantes Plads 7, Copenhagen, Denmark

Tickets

DKK 37.24 to DKK 160.87

Discover more events by tags:

Trips-adventures in Copenhagen

Sharing is Caring: