Advertisement
Kom med til en aften i den tunge rocks tegn den 21. september, når Unida og Bürner leverer fuldblodsstoner-rock på Loppen, frisk fra Californien!▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 130 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: bit.ly/unida-loppen
Døre: 21.00 // Koncertstart: 22.00
www.loppen.dk/kalender/unida
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Da Kyuss gik i opløsning i 1995, havde den tidligere forsanger John Garcia brug for et nyt sted at få afløb for kreativiteten. Allerede dengang kendte Garcia de kommende Unida-medlemmer Arthur Seay and Miguel (Mike) Cancino, som han anså som "exceptionelle musikere” - det var derfor også helt naturligt, at han rækkede ud til dem, efter at hans post-Kyuss karriere i Slo Burn endte med bandets opløsning.
Bandet er en forsamling af indfødte ørkenrockere, hvis musikalske fællesskab hviler på et tungt fundament af det kammerateri, der er blandt musikere i det sydlige Californien. En arv, der har sat sig fast i Unidas musik - tunge riffs, voldsomme trommer og en blues-sensitivitet fylder et lydbillede, der repræsenterer en af de reneste former af 90’ernes stoner-rock.
Unidas første officielle udgivelse ‘Best of Wayne Gro’ udkom i 1999 - en delt EP med svenske Dozer, der blev udgivet via. MeteorCity. Gruppens gennembrud kom dog på deres debutalbum ‘Coping with the Urban Coyote’ (1999), en kult-klassiker i stoner rock kredse, som også langsomt cementerede sig i populærkulturen efter sangen “Black Woman” optrådte i computerspillet ‘Tony Hawks Underground’.
Pladeselskabsdrama kom dog til at sætte en kæp i hjulet for Unidas succes i 00’erne. I år 2000 annoncerede bandet deres andet album ‘El Cyote’ med Rick Rubin i produktionssædet. ‘El Cyote’ kom dog aldrig officielt til at se dagens lys, men forsvandt i et pladeselskabslimbo, der blev efterfulgt af flere og flere udskiftninger i besætningen og ultimativt en opløsning af Unida i 2003.
I 2022 genopstod Unida i en ny konstellation uden John Garcia, men med Mark Sunshine fra Riotgod ved mikrofonen. At den tunge rock lever i bedste videregående demonstrerede den genoplivede kvartet med en heftig festivaltour gennem Europa - setlisten var fyldt med Unida-klassikere, samt materiale fra ‘El Coyote', der i mellemtiden havde set en uofficielt udgivelse under titlen ‘For The Working Man’. Kom og få et fix fuldblodsstoner-rock på Loppen den 21. september - John Garcia er desværre ikke med - men Unida har hans velsignelse!
BÜRNER
En ting står skrevet i sten for svenske Bürner - de spiller hård rock’n’roll, og det har de ikke tænkt sig at holde op med. Den svenske trios debutalbum ‘Baptized in Gasoline’ udkom i 2020, og nu er gruppen klar med ny benzin til bålet i form af deres anden plade ‘Hittin’ The Target’. Bandet beskriver selv bedst deres mission:
"Hittin' The Target" will be our second release and once again it will be filled with hard rock'n roll riffs. The perfect soundtrack for gulping cold beer!"
… vi har øl i baren. I ved, hvor I finder de gode riffs nu.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Musik Loppen, Sydområdet 4B, 1. sal,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets