Advertisement
Villum W. Lassen er tredjeårsstuderende på Eksperimenterende maleri på Århus Kunstakademis åbne uddannelse og aktuel med udstillingen ’Jordforbindelse’ i Domen fra fredag d. 14. november 2025.Udstillingen består af tørpastel-billeder på papir og en samling af strandsten. Du vælger en sten at have i hånden, mens du ser på billederne.
Om udstillingen:
Stenene længes efter ånd, og ånden længes efter jordforbindelse.
Jeg startede med at ville give tilskuerne en strandsten i hånden og lade dem opleve, hvad sanseligheden i at holde en sten gør ved deres måde at være til stede, og ved deres måde at opleve kunst på. Og jeg ville spejle og møde dem i den oplevelse, ved at vise dem en tegning af en hånd, der holder en sten.
Fra starten var det planen at lade resten af udstillingen opstå som en udforskning fra dette udgangspunkt: Stenen i hånden, sanseligheden deraf og spejlingen deraf. Alle ting der modarbejder en distanceret og analyserende kunstoplevelse.
Processen startede med en ide om nogle abstrakte men frodige kæmpetegninger, der skulle definere et rum, hvor tilskueren var favnet og igen til stede. Men efter gentagne forsøg på at lave noget der favner og føles levende, uden at blive for kaotisk, skiftede jeg spor. Noget andet måtte gøres. Nærværet kalder på ånd, og ånden er himmel og hav. Jeg ville tegne havet og himmelen og gå videre derfra.
Udstillingen blev nu en lidt anden. Vi starter stadig med stenen og spejlingen, men herfra møder vi himmel og hav. Jordbundet af himmel og hav udforskede jeg, hvordan verden møder os som natur og som bygninger, vi finder os i.
Det virkede rigtig godt og skabte en funktionel serie af værker, men det føltes for koldt: Det mellemmenneskelige manglede. Processen krævede, at jeg tog det med også.
Således har jeg søgt at skabe en genfortolkning af vores væren i verden bag om det analytiske. Det, viste det sig, må inkludere både det sanselige og mysteriet.
Det er håbløst ambitiøst, men den kunstneriske proces kræver det, den nu gør.
Fernisering: Fredag d. 14. november kl. 15-18.
Åbningstider: Lørdag d. 15 - mandag d. 17. kl. 12-18.
Alle er velkommen.
Domen
Inge Lehmanns Gade 22
8000 Aarhus C
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Domen, Inge lehmanns gade 22,Aarhus, Denmark, Arhus
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











