UDSAT: Psych-Out!: Evil Dead double danger reprise

Mon Apr 05 2021 at 12:00 am to 12:15 am

Cinemateket | Copenhagen

Cinemateket
Publisher/HostCinemateket
UDSAT: Psych-Out!: Evil Dead double danger reprise
Advertisement
EVENT UDSKUDT PÅ UBESTEMT TID
Cinemateket lukker ned fra og med 9. december 2020 i tråd med myndighedernes corona-retningslinjer – og dermed kan vi desværre ikke gennemføre denne event som planlagt. Vi agter at gøre det i 2021 i stedet, men kan endnu ikke sige hvornår. Vi opdaterer denne FB-event, når vi ved mere.
HAR DU KØBT BILLET?
Her kan du læse om refusion af købte billetter og anden praktisk information: https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler.
Vi beklager ulejligheden – og ønsker alligevel god jul og godt nytår.
Mange hilsner,
Cinemateket
*****
Kom julen i hu med en dobbeltvisning af Sam Raimis originale 'Evil Dead'-film. Den første på sprød strimmel, den anden i ny flot digital 4K-udgave. Der var fuld knald på bestillingerne til denne helaftensevent i Oktober, hvorfor vi selvfølgelig ruller en gang mere for dig, der ikke nåede at få billet!
Sam Raimis nerveflænsende debutfilm blev en over-night kultfavorit i 1981. 'The Evil Dead' er en klassisk horror-historie om en gruppe unge collegestuderende, der overnatter i en afsidesliggende bjerghytte. I hytten finder de en bog, der indvier dem i den omkringliggende skovs dæmoniske kræfter. Den muntre stemning forsvinder gradvist som gruppen skilles af ikke-venligsindede kræfter. Filmen er i særlig grad blevet kendt for sin overdrevne og til tider voldsomt komiske anvendelse af special effects og er stadig et absolut hovedværk inden for tidlig video-horror.
Der er skruet op for både budgettet og slapstick-humoren i opus 2! Hovedpersonen Ash og kæresten Linda bytter hygge og kurmageri i vildnisset ud med dæmoniske kræfter, da de afspiller et bånd, som genkalder ondskaben i skoven. Ashs ene hånd besættes (sic!), og Linda er aldeles i det ondes vold. Ash må ty til både haglgevær og motorsav i sin kamp mod overmagten.
Der kan købes øl, vand m.v. i pausen, men grundet COVID-19-situationen kan Asta Bar (som vanligt benyttes til Psych-Out!) ikke benyttes. Vi henviser til caféen i stueetagen. Samlet pris: 95/65 kr.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/psych-out-evil-dead-double-danger-reprise
-----------------------
OM FILMENE
-----------------------
THE EVIL DEAD
Instruktør: Sam Raimi
Sam Raimis nerveflænsende debutfilm, der blev en over-night kultfavorit i 1981, er en klassisk horror-historie om en gruppe unge collegestuderende, der overnatter i en afsidesliggende bjerghytte. I hytten finder de en bog, der indvier dem i den omkringliggende skovs dæmoniske kræfter.
Den muntre stemning forsvinder gradvist som gruppen skilles af ikke-venligsindede kræfter. Filmen er i særlig grad blevet kendt for sin overdrevne, og til tider voldsomt komiske, anvendelse af special effects, og er stadig et absolut hovedværk inden for tidlig video-horror.
’The Evil Dead’ havde voldsomme distributionskvaler i Europa, men efter at være blevet forbudt i England, som en del af den britiske censurs klapjagt på de såkaldte ”video nasties”, blev der for alvor efterspørgsel efter den på videomarkedet. Hér får du den på sprød 35mm strimmel.
Original titel: The Evil Dead
USA, 1981
35mm, 85 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Med Bruce Campell, Ellen Sandweiss, Betsy Baker, Hal Derich, Sarah York
EVIL DEAD II
Instruktør: Sam Raimi
I ’Evil Dead II’ fra 1987 er der skruet op for både budgettet og slapstick-humoren i forhold til etteren fra 1981! Hovedpersonen Ash og hans kæreste Linda bytter hygge og kurmageri i en lille skovhytte i vildnisset ud med dæmoniske kræfter, da de afspiller et bånd, som genkalder ondskaben i skoven. Ashs ene hånd besættes (sic!) og Linda er aldeles i det ondes vold. Så Ash må ty til både haglgevær og motorsav i sin kamp mod overmagten. ’Evil Dead II – udrydderen’, som filmen senere kom til at hedde på dansk, blev et internationalt hit, men fandt først et dansk biograflærred i 1998, hvor den blev vist i Scala-biograferne som led i det første af Ekstra Bladets årlige Halloween-maratons.
USA, 1987
DCP 4K, 84 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Med Bruce Campbell, Sarah Berry, Dan Hicks, Kassie, Wesley DePaiva
-------------------------------------
GÅ TRYGT I BIOGRAFEN
-------------------------------------
Fra 1. september afholder Cinemateket igen receptioner ifm. bl.a. denne serie. Formen er dog lidt anderledes end førhen pga. corona-forholdsregler – ligesom tilfældet er med filmvisninger.
Læs mere om Cinematekets aktuelle praksis her: https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler
-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Fredag den 11. december kl. 18:45
Billetpris: 95 kr., dog 65 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/psych-out-evil-dead-double-danger-reprise
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Cinemateket, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: