UDSAT: LOVECRAFT - film, talks mm. / Cinemateket i foråret 2021

Mon Apr 05 2021 at 03:30 pm to 03:45 pm

Cinemateket | Copenhagen

Cinemateket
Publisher/HostCinemateket
UDSAT: LOVECRAFT - film, talks mm. \/ Cinemateket i for\u00e5ret 2021
Advertisement
Når Cinemateket kan genåbne i foråret 2021, folder Cinemateket H.P. Lovecrafts værk og liv ud gennem film og en lang række talks med hjælp fra bl.a.
Jakob Levinsen, oversætter
Henrik S. Harksen, Lovecraft-ekspert
Benni Bødker, forfatter
Anne-Marie Vedsø Olesen, forfatter
Jens Tang Kristensen, kunsthistoriker
Nikolai Schulz, filmformidler
SULT i Cinemateket
Datoerne er fortsat uafklarede.
--------------------------------
MERE OM SERIEN
--------------------------------
Howard Phillips Lovecraft (1890-1937) var ikke et kendt navn i sin samtid, men står i dag som en af det 20. århundredes vigtigste forfattere inden for horror- og science fiction-litteraturen, lovprist af bl.a. Stephen King, William S. Burroughs, Jorge Luis Borges og Michel Houellebecq.
Han har også inspireret filminstruktører såsom Guillermo Del Toro og John Carpenter, adskillige heavy metal-bands, heriblandt Metallica, rollespillet 'Call of Cthulhu' og nyere streaming-serier som 'True Detective' og 'Stranger Things' – og ikke mindst den nylige direkte hommage 'Lovecraft Country'.
H.P. Lovecraft, der er født i New England på USA's nordøstkyst, er tydeligt inspireret af Edgar Allan Poe både i tematik og sprog. Hans historier kredser som regel om en ondskab eller monstrøsitet så ubeskrivelig, at den berøver mennesket al fornuft. Her møder vi bl.a. tentakelbefængte væsner fra det ydre rum, deforme fiskehybrider og ældgamle guder fra hinsides stjernerne, der venter på at overtage verden.
Lovecrafts historier er blevet forsøgt filmatiseret, men hans fokus på det ubeskrivelige volder mange filmmagere problemer. Dette benspænd har dog også åbnet op for vidt forskellige måder at gribe hans fortællinger og tematikker an på.
Foruden film og en række foredrag om Lovecrafts litterære, filosofiske og populærkulturelle betydning er der også mad direkte fra Lovecraft Country.
-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------
H.P. Lovecraft - manden, myten, monstrene
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Følger.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Cinemateket, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: