Advertisement
Torsdag d. 27. februar 2025 kl. 19.00 i Sognegården i Sabro Har freden en chance i en verden fyldt med ulighed, magtbegær og en umættelig krigsindustri? Det er et alvorligt spørgsmål uden gode svar. For livet er komplekst og skrøbeligt på samme tid.
I 10 år rejste jeg rundt i verden og mødte ondskab og ufred i mange forskellige skikkelser. Jeg har set mennesker ødelagt af tortur og lemlæstet på lureminer. Talt med børnesoldater og hadefulde krigsfolk.
Men jeg har også mødt Desmond Tutu og Dalai Lama med deres smittende håb. Der har været ukuelige fællesskaber og initiativer, der vil livet og ikke lader sig rive med af døden. Og under de 10 års rejser ind i ufredens landskab gjorde jeg mig tanker om ondskabens væsen. Og vores værn imod det onde i verden og inden i os selv.
For det onde findes ikke kun uden for verden. Vi bærer den med os side om side med muligheden for sandhed, retfærdighed og kærlighed.
I foredraget vil jeg dele nogle af mine oplevelser og overvejelser. Og argumentere for, at der er grund til at være håbefuld. For kærlighed er det, der bærer livets dybeste grund. Men kærligheden blomster sjældent af sig selv. Den kræver næring og vand fra bevidste gartnere.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sabro kirkevej 100, 8471 Sabro, Denmark, Sabro Kirkevej 100, 8471 Aarhus, Danmark,Sabro, Arhus, Denmark