Advertisement
H.C. Andersens eventyr Snedronningen bliver vækket til live af ensemblet Trio col Basso med fortælling og medrivende musik i Støvring Kirke kl. 19:00 d. 3. februar 2026.Arrangementet er for alle aldre, der elsker eventyr.
Fri entré
Projektet realiseres med støtte fra Poul Johansen Fonden af 1992, Per og Lise Aarsleffs Fond, William Demant Fonden og Knud Højgaards Fond.
----
Om Trio col Basso:
Trio col Basso er en klassisk strygetrio, der skaber fortællinger, som forbinder publikum ogmusikere gennem udtryksfuldt klassisk repertoire med store følelsesudsving. Trioen blev grundlagt i2014 og består af Freja Guldberg Larsen på violin, Silke Kirstine Ekmann Kidholm på bratsch ogIda Pihl Guldberg på cello. Medlemmerne er uddannet på musikkonservatorier i Danmark, Sverigeog Østrig, og trioen har bl.a. optrådt på tre Danmarksturnéer samt fået komponeretværket Tranströmermusik af den svenske komponist Britta Byström med støtte fra Dansk Komponistforening.
Freja Guldberg Larsen, violin (f. 1998)
Uddannet ved prof. Heide og prof. Mo Yi ved konservatorierne i Malmø og Aarhus.
Freja er foruden Trio col Basso og Ensemble Lyrikos også medlem af strygekvartetten Admeta String Quartet, hvis repertoire og samarbejder spænder bredt indenfor klassisk, rytmisk og folkemusik, og hvis virke udover kammermusikkoncerter tæller uropførelser af ny musik, samt indspilninger indenfor både filmmusik og rytmisk musik. Sideløbende med sit virke som kammermusiker har Freja medvirket på flere produktioner med orkestre som Malmø Opera, Helsingborg Symfoniorkester, Danmarks Underholdningsorkester og Aalborg Symfoniorkester. Freja er modtager af legater fra bl.a. Augustinus Fonden, Kungliga Musikalska Akademien og William Demant Fonden.
Silke Kirstine Ekmann Kidholm, bratsch (f. 1994)
Uddannet ved lektor Øyvor Volle og prof. Ezster Haffner fra konservatorierne i Göteborg, Sverige og Graz, Østrig.
Silke har arbejdet tæt sammen med Ida og Freja siden 2014 i strygetrioen, Trio col Basso, og siden også i Ensemble Lyrikos. Derudover er hun medlem af strygersekstetten, Who Killed Bambi, som arbejder indenfor popgenren med nyfortolkninger kun med strygere og artisten selv på vokal, med samarbejder som Oh Land, Peter Sommer og Steffen Brandt. Silke har desuden medvirket på Teatret Møllens forestillinger Det Ensom Hjerte (2020) og forrige sæsons jubilæumsforestilling Sort Sol, Fladt Land, samt Teater Nordkrafts musikforestilling ”Skærsommernat” over Shakespeare.
Ida Pihl Guldberg, cello (f. 1996)
Uddannet ved cellist Janne Fredens og prof. Henrik Brendstrup på Det Jyske Musikkonservatorium.
Ida har en tidlig ungdom som kontrabassist på konkurrenceniveau bag sig, inden hun skiftede til celloen. Udover at være cellist i Trio col Basso er hun også medstifter af Ensemble Lyrikos, som specialiserer sig i at akkompagnere kor og har optrådt med bl.a. Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Sct. Clemens Drengekor m. Michala Petri. Ida har et stort fokus på iværksætteri og formidling, og har deltaget som dansk repræsentant på internationale konferencer om iværksætteri i musiklivet under den Europæiske Sammenslutning af konservatorier (AEC) i Oslo og Helsinki. Ved siden af sit virke som musiker studerer hun psykologi på Aarhus Universitet og drømmer om et arbejdsliv, der inkluderer både musik, iværksætteri og arbejdet som psykolog.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Støvring kirke, Kirkevej 7,Støvring, Aalborg, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











