Advertisement
Torsdag den 11. september faciliterer Loppens scene en dansk-svensk indierockudveksling med en dobbeltkoncert med Tomma Intet og Hængemulen!▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 120 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/tomma-mulen-loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/tomma-intet-h%C3%A6ngemulen
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
TOMMA INTET
TOMMA INTET er et kollektiv med et udefineret antal medlemmer, som opstod på Sveriges vestkyst i vinteren 2016. Ud af asken fra tidligere projekter og med et ønske om at udvikle sig til noget mere flydende og ubundet, svæver musikken et sted mellem 60’ernes drømmepop og 80’ernes new wave.
Bandet har i sin levetid gennemført udsolgte koncerter sammen med grupper som Hurula og Mattias Alkberg, spillet live i Sveriges Radio og er blevet opdaget af to af Sveriges mest interessante pladeselskaber, Lövely Records/Gaphals – som i 2018 udgav debutalbummet '...And the Fallen Universe' – samt det Göteborg-baserede label Welfare Records, som udgav opfølgeren 'DABDA' i efteråret 2020.
Bandets musikalske univers er ligesom deres navn bundet op på det eksistentielle og absurde, der behandles under et satirisk loop. 2025 markerede en ny retning for Tomma Intet, der fulgte 2023s ‘Ultradreams’ op med ’Hisingen Taxi Rider' - deres første album skrevet helt og holdent på svensk.
Albummet er en hyldest til eventyret, sommerfuglene i maven og alle de sene nætter. Taxature til rave og efterfester. Taxature hjem til ensomheden.
Taxature til kærligheden og taxature til angsten.
Med '’Hisingen Taxi Rider' fortsætter TOMMA INTET ad deres særegne vej med deres patenterede lyd - en lyd du kan opleve i et band-standoff med Hængemulen!
HÆNGEMULEN
Hængemulen har én ting på hjerte: At skabe et organisk safe space, hvor publikum ikke bare ser en koncert – men føler sig set og føler at de er en del af noget ægte.
Hængemulen udgav i marts 2025 indiepladen Hængemulens Kundeservice, der både er en dybt personlig plade, men også en eksistentiel hotline og verdens største kram til alle, der har det svært.
Pladen blev fejret med udsolgt releasekoncert i HUSET, og i september 2025 udgiver Hængemulen også en EP med B-sider fra pladen. Det falder sammen med denne dobbeltkoncert på Loppen, hvor bandet kaster sig ud alt fra punk og shoegaze til elevatormuzak og indie-folk.
I front for Hængemulen står sangskriver Matthias Bang Petersen, og med sig har han en flok erfarne og virtuose musikere, der hjælper med at puste liv i Hængemulens selvironiske tekster og en lyd et sted mellem C.V. Jørgensen, Steppeulvene og en lidt vanvittig version af Kandis.
Kom med, når der udveksles eksistentielle betragtninger, selvironiske indspark og masser af omsorg og kærlighed på tværs af sundet den 11. september!
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark, Sydområdet 4B, 1440 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets