TJ & The Reasons To Live + Morten Aron Larsen | Råhuset

Sat Sep 04 2021 at 08:00 pm to 11:00 pm

Råhuset | Copenhagen

R\u00e5huset
Publisher/HostRåhuset
TJ & The Reasons To Live + Morten Aron Larsen | R\u00e5huset
Advertisement
Med sit charmerende tekstunivers og lyden af lige dele hjerteskærende melankoli og livsbekræftende solstråler er Troels Jørgensen en helt særlig sanger/sangskriver på den danske rockscene.
Troels Jørgensens andet soloalbum ’Willing To Die’ udkommer 5. maj 2021 og er tematisk bundet op på tabet af en soulmate og bandkollega, der i 2016 valgte at tage sit eget liv. Seks af albummets syv sange er personlige greb om det savn og de tanker og følelser, der fulgte i kølvandet på den nære ven Heinzz’ død. Men udgangspunktet til trods, så er albummet langt hen ad vejen et livsbekræftende bekendtskab – en dualitet, som Troels Jørgensen mestrer.
Genre- og lydmæssigt bevæger albummet sig smidigt rundt mellem de musikalske udtryk, som Troels gennem årene har gjort sig i. Der er input fra det power-poppede over det mere tilbagelænede og afdæmpede singer/songwriter-baserede til en skramlet, alternativ rock vibe. Det hele bindes sammen af sange, hvor det melodiske touch er umiskendeligt, og af et band, der løfter lyden og giver både spændstighed og kant til de nærværende skæringer.
Bandet, TJ & The Reasons To Live, er markante musikere fra den danske rockscene og tæller, foruden Troels Jørgensen (vokal, akustisk og elektrisk guitar), Johan Lei Gellet (trommer, keys), Henrik Lysgaard Madsen (elektrisk guitar, steel guitar) og Jeppe Thiesen (bas). Selvsamme band bakker Troels Jørgensen op på sit første soloalbum ‘My Mind’ (2016).
Troels Jørgensen har været en aktiv musiker i den danske rockundergrund siden 1998, hvor han dannede bandet UNO SOUL, og var i årene 2012 – 2016 en del af det københavnske powerpopband Wonderland med blandt andre vennen Heinzz.
Med stor spilleglæde og stemningsfulde liveshows vinder Troels Jørgensen altid indpas i publikums hjerter, så glæd dig til en nærværende og længe ventet koncert med TJ & The Reasons To Live på Råhuset den 4. september!
https://www.facebook.com/tjandthereasonstolive

MORTEN ARON
Morten Aron Larsen har spillet psykedelisk folk og rock i mange år. startede helt tilbage i slut 80’erne med Bandet On Trial, derefter Spids Nøgenhat, Quiet Spring og fem solo-udgivelser i eget navn.
For øjeblikket slår Morten Aron sine folder i det syrede country/folk/blues band Vilde Græs, hvor han er sanger, guitarist og sangskriver.
Morten Aron har i sine tekster og musik altid kredset om det mørke, det dystre og det længselsfulde. Teksterne kommer primært ud af egne oplevelser og indtryk, der bliver transformeret til billeder og musik.
“Lolland Falster” og “ud på landet/ de sidste her på jorden” som Spids Nøgenhat fik bredt ud til hele Danmark er skrevet Morten Aron og er gode eksempler på det univers der bliver fløjet rundt i.
Det er meget få solo koncerter det er blevet til gennem årene. Morten Aron kommer her alene med sin guitar og spiller et lille udvalg af sine sange.

*****
Døre kl. 20 // Koncertstart kl. 21
Forsalg 80 kr. + gebyr
Dørsalg 100 kr.
Billetlink: https://ticket.livebackend.com/huset/e/troels-joergensen
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: