Advertisement
Oplev TV-journalist Anders Agger til denne spændende TirsdagsTALK, som er et samarbejde mellem LOF & Gjethuset. Anders Agger har rejst Danmark – og verden – tyndt for at lave sine prisbelønnede dokumentarprogrammer for DR.
_____________________________________________________________
Døre: 18:00
Koncert: 19:00
Billetpris: 225 kr inkl. gebyr
Unummererede siddepladser
_____________________________________________________________
Denne aften tager han os med ind i kulissen og ind i de mange etiske overvejelser der er, når man skal fremkalde medmennesker i bedste sendetid.
Anders Agger forstår som nogen at formidle nærvær og portrættere mennesker loyalt. De er uanset om han sidder med en døende sømand på et hospice i Hvide Sande eller vandrer på hærvejen med Thomas Helmig.
Han har med årene markeret sig stærkt på både på DR1 og DR2, når han i sine dokumentarprogrammer udfordrer og udforsker den måde vi lever med hinanden på.
Han har lavet længerevarende programmer om både døden, Heavy Agger, Herlufsholm Kostskole og Kongehuset.
I de senere år har særligt serien INDEFRA trukket stor opmærksomhed, når Anders Agger har fået adgang til endnu et særligt miljø. Fra kontroversielle dyreforsøg til sårbare unge på et socialpsykiatrisk behandlingshjem, som vi i 2024 kan møde i 12. sæson af INDEFRA. For det arbejde har han modtaget foreningen SIND’s samfundspris for sit bidrag til at nedbryde tabuer og skabe opmærksomhed om psykiske udfordringer.
I foredraget vil han – på sin underspillede facon – vise tilhørerne ind i kulissen. Han vil fortælle om de mange overvejelser og hensyn, der er, når man eksponerer mennesker i bedste sendetid. Og der vil være både stærke og underholdende klip undervejs.
Kom gerne i god tid og nye en kop kaffe, en øl eller et glas vin før foredraget.
Foredraget præsenteres i samarbejde med LOF.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk, Denmark, Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk, Danmark,Frederiksværk, Frederikssund, Denmark
Tickets