Tidskapsler – København i 1990’erne / Særudstilling på Københavns Museum

Wed Aug 31 2022 at 08:00 am to Fri Sep 30 2022 at 05:00 pm

Københavns Museum | Copenhagen

K\u00f8benhavns Museum
Publisher/HostKøbenhavns Museum
Tidskapsler \u2013 K\u00f8benhavn i 1990\u2019erne \/ S\u00e6rudstilling p\u00e5 K\u00f8benhavns Museum
Advertisement
500 tidskapsler giver sammen med fotos, film og kunst et billede af 90’ernes ironiske, selvcentrerede hovedstad. 4. februar til 31. oktober 2022
Se blandt andet et stort AIDS quilt, dogmefilmsdokumentet, som gjorde danske film internationalt berømt, DJ-stjernen Katrine Rings vilde outfits - og de legendariske Buffalosko med +10 cm. høje såler. Prøv silent discoi rave-rummet og oplev den genskabte punk-rock bar Floss. Uanset, om du var med dengang eller om du bare synes, at 90’erne er fede, er her noget at hente!
Budskaber fra fortiden i 500 tidskapsler
Udstillingens omdrejningspunkt er 500 tidskapsler, som blev indsamlet i hele Storkøbenhavn, da København var europæisk kulturby i 1996. I skotøjsæske-store bokse af klart plexiglas kunne borgerne og institutioner lægge udvalgte ting til eftertiden. I udstillingen kan du gå på opdagelse blandt tidskapslerne, hvor vi har fremhævet nogle af de mest rørende, finurlige og tankevækkende
Brugte sprøjter, fluesolbriller og mix-CD'er
I tidkapslerne kommer du virkelig tæt på 90’ernes mennesker. En pige i 8. klasse i Ishøj har lagt et kondom og et bind i sin kapslen sammen med sine dagbogsnotater:

“Efter skole var jeg på McDonalds og da jeg kom hjem, så jeg Transit med Timm og Gordon på video. Jeg hørte også min nye mix-CD, den er smadder go’. Efter aftensmad kom Bo over til mig. BO ER BARE OVER – OVER DEJLIG!... Vi fulgtes til Mias fest, der var skidesjov, jeg røg min sidste smøg og drak øl og små grå, men fik ikke brug for mit kondom. Nu er jeg helt sikker på, at jeg kommer sammen med Bo. MANGE KYS... “
Kan du huske flue-solbrillen, OL-brillen eller Air Titanium-stellet? Det var nogle af de briller, optiker-studerende lagde i deres tidskapsel. Air Titanium-stellet blev populært gennem komikeren og tv-værten Casper Christensen, der fik sit gennembrud i 90’erne som vært på bl.a. "Husk lige Tandbørsten" og "Casper og Mandrilaftalen". I udstillingen kan du også se klip fra hans karriere.
Nogle af tidskapslerne kommer ind på de mere mørke sider af 90’ernes København. Værestedet “Reden” på Vesterbro har fyldt en kapsel med brugte sprøjter fra Vesterbros stofmisbrugere. Vesterbro i 1990’erne på mange måder væsensforskellig fra det trendy og børnevenlige miljø, der kendetegner bydelen i dag.
(Se flere eksempler på, hvad tidskapslerne er fyldt med i faktaboksen længere nede.)
AIDS og silent disco til 90’er-musik
På udstillingen kan du også dykke ned i andre aspekter af 90’ernes København: Det var her, at hovedstaden fik nye kulturhuse og kunsthaller som Vega, Arken og Cisternerne, filmindustrien blomstrede og comedy-scene var ny mens AIDS-epidemien lurede i baggrunden.
Se bl.a. dokumentet med kyskhedsløftet fra Dogme 95, som gjorde dansk film internationalt berømt og et stort AIDS quilt for ofrene for HIV/AIDS. Her er DJ og radiovært Katrine Rings pladekasse, tasker og vilde outfits, som viser den stjernestatus, DJ’en fik i årtiet, og en af verdens første bycykler, der susede rundt i København i 1995. Oplev den genskabte bardisk fra Floss og prøv silent disco til 90’er-musik i udstillingens rave-rum.
På vej ud kan du give dit bud på, hvad du ville sende ud i fremtiden, hvis du skulle lave din egen tidskapsel.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med designfirmaet Torden og Lynild samt lysdesigner Arthur van der Zaag og DJ Katrine Ring. Udstillingen er støttet af Bestles Fond.
Læs mere om udstillingen her: https://cphmuseum.kk.dk/kalender/kommende-udstilling-tidskapsler-koebenhavn-i-1990erne
Foto af bycykel: Københavns Museum
Foto af buffalosko: Københavns Museum
Foto fra Pusher: Morten Constantineanu Bak
Foto af Katrine Ring: Ole Christiansen
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Københavns Museum, Stormgade 18-20, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: