Advertisement
Kom med til en lytteaften på Thorvaldsens Museum når Plader og Pladder inviterer til en aften med fordybelse i den musik vi møder på vores rejser. I forbindelse med særudstillingen På Rejse inviterer vi til en aften med fokus på den mangfoldighed af lyde og musikalske indtryk, der former vores kulturelle møder og minder fra rejselivet. Musikken, vi møder på vores rejser, giver os et sjældent indblik i de kulturelle rytmer og stemninger, Thorvaldsen selv kunne have oplevet på sine egne rejser gennem Europa. Arrangementet inviterer publikum på en lydrejse fra de brogede markedspladser i Sydeuropa til de melodiske landskaber i Mellemøsten –
Aftenens musikformidlere fra Plader og Pladder vil præsentere et udvalg af vinyler og anekdoter, som knytter sig til rejsernes betydning for kulturel forståelse og inspiration.
Slå dig ned i museets storslåede omgivelser, nyd en drink og bliv ført igennem en levende fortælling, hvor musik, kunst og historie mødes på ny.
OM UDSTILLINGEN
At rejse er at opleve verden og sig selv med nye øjne. Det er at træde ud af det velkendte og ind i en verden af muligheder, hvor hvert skridt åbner døren til nye kulturer, landskaber og møder. Både de indre og ydre rejser beriger sjælen, udfordrer sindet og skaber minder, der varer livet ud.
I udstillingen På Rejse sætter vi fokus på den ydre og indre rejse. Gennem Thorvaldsens mange eventyr og rejser giver vi et indblik i de praktiske forhold, forpligtelser, fornøjelser og farer, der var forbundet med at rejse. Det romantiserede billede vi i dag har af at rejse, var ikke nødvendigvis den virkelighed der prægede rejsen på Thorvaldsens tid.
Praktisk information:
Arrangementet varer ca. 1,5 time.
Dørene åbner kl. 17.30
Pause med mulighed for at købe forfriskninger.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 Copenhagen, Denmark, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets