The Girls (Sumitra Peries, 1978, Sri Lanka) I Præsenteres af Tusind sole og Cinemateket

Sat, 22 Nov, 2025 at 04:30 pm UTC+01:00

Cinemateket | Copenhagen

Cinemateket
Publisher/HostCinemateket
The Girls (Sumitra Peries, 1978, Sri Lanka) I Pr\u00e6senteres af Tusind sole og Cinemateket
Advertisement
Oplev Sumitra Peries’ ‘The Girls’ (1978) den 22. november kl. 16.30 i Cinemateket. Filmen er et sjældent vist hovedværk i srilankansk filmhistorie, og vi er stolte over at kunne præsentere den i en smuk nyrestaureret udgave.
Tusind sole er en filmvisningsrække i København. Hver måned præsenterer Tusind sole én premierefilm og ét historisk værk. Læs mere på: www.tusindsole.dk.
Billetpris: 50 kr.
--------------
OM FILMEN
--------------
Et sted i det landlige Sri Lanka står en ung pige og hænger vasketøj på en tørresnor. Hun er omgærdet af træer, og kun det øverste af hendes hoved er synligt. Hendes øjne er rettet mod et forbipasserende optog tilegnet en nyankommen tjenestemand. En dreng fra optoget ser tilbage på hende. Freeze-frame.
Sådan indledes Sumitra Peries’ debutfilm 'The Girls'. Ordløst og med kameraet rettet på halv-skjulte kroppe, nysgerrige blikke, flora og politiske ritualer. Fra denne enkle montage udspringer en utrolig film om den evigt pligtopfyldende Kusum og hendes sorgløse søster, Soma. Kusum forelsker sig i overklassedrengen Nimal, mens Soma drømmer om at blive landets skønhedsdronning. Men i mødet med den første forelskelse og i udlevelsen af den første livsdrøm, må de to søstre også erfare de normer og patriarkalske strukturer, der betinger deres liv og muligheder.
'The Girls' er en film, som gror. Den er noget organisk. Den lever, og den ånder. På et strukturelt plan er hver scene som et styrkevæv, der tillader filmen at vokse sig større og stærkere, så fortællingen om Kusum og Soma samtidig forgrener sig til en skildring af Sri Lankas postkoloniale tilstand. På et æstetisk plan står Peries’ kamera sjældent stille. Det panorerer, zoomer ind og ud og kredser konstant om de to søstre; vikler dem ind i usynlige tråde og binder dem til deres hverdagslige omgivelser.
Landets frodige plantevækst er dertil hele tiden i færd med at gro billedet til: Igen og igen fylder Peries billedet med et virvar af grene, blade og buske, som skjuler karaktererne fra det ellers søgende kamera. En fantastisk barok mise en scène, der ikke kun har rod i srilankanske traditioner, men også vækker mindelser om film af Josef von Sternberg og William A. Wellman – to filmskabere, der med fuldt overlæg udjævnede dybden i deres billeder ved hjælp af frontale kameraindstillinger og sammenklumpede kulisser samt skjulte deres skuespillere bag træer, klæder og nipsting.
I 'The Girls' forærer Peries os hverken dramaet eller de to søstres indre følelsesliv. Selv kameraet er forment adgang. I stedet er det det ornamenterede billede, der er dramaet. Og det er vores opgave at lade blikket grave rundt, derinde, i buskadset.
Sumitra Peries (1935-2023) var sammen med sin mand, Lester James Peries, blandt Sri Lankas mest markante filmskabere. The Girls blev en stor succes, både i hjemlandet og internationalt. I 2018 påbegyndte den indiske nonprofit organisation The Film Heritage Foundation arbejdet med at få filmen restaureret – en proces, som Sumitra Peries selv var involveret i frem til hendes død i 2023. Den restaurerede udgave, som havde premiere på filmfestivalen i Cannes i maj 2025, giver en ekstra klarhed til Peries’ detaljerige billeder og følsomme lydside.
-----------------
OM TUSIND SOLE
-----------------
Tusind sole er en filmvisningsrække i København. Hver måned præsenterer Tusind sole én premierefilm og ét historisk værk. Læs mere på: www.tusindsole.dk.
-------
INFO
-------
22.11.25 16.30
The Girls (Sumitra Peries, 1978)
DCP, singalesisk tale, engelske undertekster.
Cinemateket (Gothersgade 55, 1123 København)
50 kr.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark

Tickets
Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Discover more events by tags:

Entertainment in Copenhagen

Ask AI if this event suits you:

More Events in Copenhagen

Store julebagedag
Sat, 22 Nov at 02:00 pm Store julebagedag

Mariakirken Vesterbro

Julevandring i K\u00f8benhavn.
Sat, 22 Nov at 03:00 pm Julevandring i København.

Scandic Palace Hotel (Copenhagen)

TUNNELSEENDE p\u00e5 Komedianten
Sat, 22 Nov at 03:00 pm TUNNELSEENDE på Komedianten

Kulturhuset Komedianten

Koncert med Lundehus Kirkes Motetkor: Stemninger
Sat, 22 Nov at 03:00 pm Koncert med Lundehus Kirkes Motetkor: Stemninger

Strødamvej 1, 2100 København Ø, Danmark

Bread and War: Past Lessons to Protect the Future
Sat, 22 Nov at 03:00 pm Bread and War: Past Lessons to Protect the Future

Strandgade 27b, Copenhagen, Denmark

Lys i m\u00f8rket \u2013 en lysfest p\u00e5 Christiania
Sat, 22 Nov at 04:00 pm Lys i mørket – en lysfest på Christiania

Christiania, Copenhagen

Julefrokost 2025 - for singler!
Sat, 22 Nov at 05:00 pm Julefrokost 2025 - for singler!

CopenHill Urban Mountain

Drypoint and chine-coll\u00e9 workshop with Iryna Gvozdyk
Sat, 22 Nov at 05:00 pm Drypoint and chine-collé workshop with Iryna Gvozdyk

Strandgade 27b, Copenhagen, Denmark

FSV-JULEFROKOST X AFTERPARTY
Sat, 22 Nov at 05:30 pm FSV-JULEFROKOST X AFTERPARTY

Øster Farimagsgade 5, 1353 Copenhagen, Denmark

BaneGaarden store julefest
Sat, 22 Nov at 06:00 pm BaneGaarden store julefest

Otto Busses vej 45, 2450 Copenhagen, Denmark

Langbordskoncert #1
Sat, 22 Nov at 06:00 pm Langbordskoncert #1

KoncertKirken

22\/11 2025: F\u00e6llesmiddag p\u00e5 Restaurant FAR \u2013 for medlemmer af DVF og deres g\u00e6ster
Sat, 22 Nov at 06:00 pm 22/11 2025: Fællesmiddag på Restaurant FAR – for medlemmer af DVF og deres gæster

Vesterbrogade 87, 1620 København V, Danmark

Copenhagen is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Copenhagen Events