Advertisement
The Blues Overdrive er dansk roots og blues i international klasse. Gennem de seneste mange år har de høstet stor international anerkendelse for det utal af koncerter, airplay de TV optrædener de har givet i det meste af Europa og resten af verden. To gange har de modtaget ‘Album of the Year’ ved European Blues Awards og dertil kommer adskillige andre priser og nomineringer i ind- og udland.The Blues Overdrive spiller musik der får fortid til at lyde af fremtid. De blander stilsikkert elementer fra klassisk Chicago blues til tranceagtige og hypnotiserende delta grooves på en ny måde, uden at komme for langt væk fra kilden.
Med et alsidigt repertoire, et nærmest telepatisk sammenspil og et sceneshow med masser af humor og publikumskontakt er der noget for enhver musikelsker. Kort sagt hører The Blues Overdrives’ koncerter til den slags oplevelser man ikke må gå glip af.
Bandmedlemmerne har arbejdet med internationale sværvægtere som Paul McCartney (ja, du læste rigtigt!), Manfred Mann, Duke Robillard (Tom Waits, Bob Dylan, Fabulous Thunderbirds m.fl.), Noel Redding (Jimi Hendrix), Lazy Lester, James Harman, Povl Dissing, Kira Skov, og har turneret med den britiske blueslegende Ian Siegal.
Flotte anmeldelser er kommet fra blandt andet Tyskland, Norge og England, og Hollands førende bluesmedie kalder The Blues Overdrive for et ”Verdensklasse bluesband fra Danmark” og fortsætter “Vi overdriver ikke ved at sige at denne combo nemt kan kategoriseres i samme liga som eksempelvis The Fabulous Thunderbirds”.
Gaffa’s respekterede anmelder Esben Strunk skrev:
”Internationalt format på danske bluesdrenges album. Håndværket er i den grad i orden her, hvor Martin Olsen og kompagni minsandten får hjælp på to tracks af den amerikanske stjerneguitarist Duke Robillard på en plade hvor bandet hverken agerer musikalsk frilandsmuseum i den rendyrkede stiløvelses tegn eller hopper i den modsatte grøft og kaster sig ud i fornyelse og modernisering for moderniseringens egen skyld. Resultatet er blåt og solidt – lyt selv.”
Lineup: Martin Olsen (vokal/guitar), Andreas Andersen (single guitar), Thor Boding (bas), Louisian Boltner (trommer)
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Maltvej 12, 8400 Ebeltoft, Denmark, Maltvej 12, Kulturloft, 8400 Ebeltoft, Danmark,Ebeltoft, Denmark
Tickets