Temple of Doom: Nyt Liv + support: Throwe / Templet

Sat Nov 19 2022 at 09:00 pm

Templet | Lyngby

NYT LIV
Publisher/HostNYT LIV
Temple of Doom: Nyt Liv + support: Throwe \/ Templet
Advertisement
Temple of Doom inviterer til dansksproget melodisk hardcore med NYT LIV. Support på aftenen er hardcoren black metal-bandet Throwe.
Koncertstart: Kl. 21:00
Døre: Kl. 20:00
Forsalg: 110 kr.
Entré: 130 kr.
◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇
NYT LIV er tilbage med deres andet album ”Den døde sol”. Her afsøger de nye musikalske afkroge og viser sig fra en hårdere og mere kontant side, som dermed udvider ram-merne for deres indignerede, alternative hardcore. Teksterne er simple og formuleret i et hverdagssprog, hvor bud-skaberne er ikke pakket ind i flotte ord og metaforer. ‘Den døde sol’ er et følelsesladet album om livet og de svage i samfundet. Om valg, et valg om hvordan man vil leve sit liv. Om modgang og om at miste. Om egoismen, at gøre ting på bekostning af andre. Om de svage i verden, dem som har brug for hjælp. Dem, som ingen vil hjælpe.
”Den døde sol” er indspillet med producer Jacob Bredahl (LLNN, Lifesick) bag knapperne og master af Brad Boa-tright (Nails, Ceremony, Modern Life Is War). Lasse Høgh (Jada, Folkeklubben) har skabt artworket med udgangs-punkt i guitarist Martin Goltermanns fotografier af Køben-havn og Sjælland i skumringstiden. Albummets visuelle side reflekterer bandets lyrik både betydningsmæssigt og helt håndgribeligt, når billederne kombineres med forsan-ger Michael Aagesens håndskrevne tekster i bookletten til albummets vinyl-udgave.
NYT LIV har de seneste år gjort sig bemærket med den selvudgivne 2017-EP 'Livet Brænder' og debutalbummet 'Ensomhedens Kolde Kald', der udkom i maj 2019 på Indi-sciplinarian. Dertil medvirker bandet med det ene ud af to numre til den officielle Copenhell 10 års jubilæums-single i form af hardcore-hymnen ‘Hårde Tider’. Det har medført koncerter på blandt andet Roskilde Festival, Copenhell (x2), SPOT Festival og support-koncerter for ligesindede artister som Cancer Bats og Turnstile.
‘Den døde sol’ er udgivet på vinyl, bånd og digitale formater via Indisciplinarian.
NYT LIV er:
Martin Goltermann - Guitar
Søren Hvidt - Bas
Simon Erlendsson - Trommer
Michael Aagesen - Vokal
Se mere: www.nytlivband.dk
◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇◇
Det københavnske black metalliske hardcore-band THROWE siger tingene direkte og som de oplever, at de er. På debutalbummet FORFALD formidler bandet den personlige livskamp, som alle mennesker oplever, gennem en direkte blackened hardcore og en insisteren på ærligheden og fællesskabet, som netop denne musik kan tilføre vores liv.
THROWE blev dannet i slutningen af 2018 med base i København, alt imens bandet er en international konstellation med medlemmer fra England, Holland, Argentina og Danmark. I tiden efter THROWEs start udgav bandet tre singler med tilhørende videoer, spillede en række shows, og har siden da arbejdet på nyt materiale.
THROWE har nu færdiggjort debutalbummet FORFALD, som består af syv numre fordelt på 28 kontante minutter. Musikken er en hårdtslående blackened hardcore, der udmærker sig ved et ultra-tungt og direkte udtryk, der er som skabt til bandets høj-energiske liveshows.
THROWEs debutalbum FORFALD udkommer digitalt på bandets eget Deathbird Records, og kassettebånd gennem Ugly And Proud Records. Vinyl-versionen kommer senere i 2022 som en co-udgivelse mellem Heartland Records (DK), Virkelighedsfjern (DK), Vinyltrolden(DK), Maniyax Records (DE) og Drown Within Records (IT), og Protagonist Records (USA).
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Templet, Jernbanevej 16,Kongens Lyngby, Denmark, Lyngby

Tickets

Sharing is Caring: