Advertisement
Tøm dit klædeskab for tøj, som du alligevel aldrig får brugt – og byt det til noget nyt på tøjbyttemarkedet! I en workshop får du desuden tips og tricks til at give dit tøj nyt liv. Eventet henvender sig primært til unge.Byt dit ubrugte tøj med andre unge og ungdommelige sjæle til BRØKs tøjbyttemarked! Det er både gratis og klimavenligt. Hvert stykke tøj, du afleverer til byttemarkedet, udløser en kupon, og for hver kupon kan du vælge en ny t-shirt, kjole, jakke eller noget helt fjerde. Vi sørger for te, kaffe og hyggelig stemning i BRØKs store sal, Plenum.
Gratis workshop: Løs på tråden
Til tøjbyttemarkedet kan du besøge Løs på trådens workshop og få hjælp til at dekorere dit tøj med farverigt broderi, lave smuk visible mending eller redesigne det tøj, du har byttet dig til.
Henriette Winther er tekstilformidler og brænder for bæredygtighed. Hun har i mange år drevet Løs på tråden, hvor hun designer og syr farverige kjoler, tasker, smykker og meget andet af genanvendte materialer. Du kan allerede nu smugkigge på Henriettes instagram: @loespaatraaden.
Arrangementet henvender sig primært til unge mellem 14 og 25 år. Tøjentusiaster i alle aldre er dog velkomne. Ingen tilmelding er nødvendig.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj, Denmark, Brønshøjvej 3, 2700 København, Danmark,Copenhagen, Frederiksberg, Denmark